fredag, november 22, 2024
ForsideNyhederNyhed: Gratis antivirus fra Kaspersky Lab

Nyhed: Gratis antivirus fra Kaspersky Lab

I dag lancerer Kaspersky Lab en gratis antivirus-løsning, der beskytter private Windows-brugere. Kaspersky Free beskytter mod ondsindede apps og websites og er baseret på virksomhedens avancerede sikkerhedsteknologier, der har bevist deres effektivitet i adskillelige uafhængige tests.

Sikkerhedsløsningen, Kaspersky Free, beskytter den private Windows-bruger mod 99,8 procent af de ondsindede malware-trusler og vira, der findes i dag. Løsningen beskytter også mod phishing-angreb og online svindel. Kaspersky Free kan downloades ganske gratis i hele Norden fra i dag.

“Det er ikke nok med, at antallet af ondsindede malware og phishing-angreb bare stiger og stiger, man skal efterhånden også være professionel sikkerhedsekspert for at kunne gennemskue, om man er ved at havne i de kriminelles kløer. Hos Kaspersky mener vi, at alle har ret til at være fri for bekymringer om internetsikkerhed. Vi opmuntrer derfor alle til at beskytte sig selv, sin familie og sin arbejdsplads mod de mest aktuelle sikkerhedstrusler med, som minimum, en gratis antivirus-løsning,” siger Leif Jensen, der er direktør for Kaspersky Lab i Norden.

Beskytter mod virus og phishing-angreb

Kaspersky Free opdager og blokerer automatisk mistænkelige hjemmesider og filer og forhindrer dermed malware i at blive downloadet på computeren. Sikkerhedsløsningen giver også brugeren besked om potentielt farlige sider. Derudover indeholder Kaspersky Free anti-phishing-teknologier, som beskytter mod online svindel – mere specifikt falske hjemmesider. Kaspersky Free antivirus-databaser bliver automatisk opdateret i realtid, så brugere kan være sikre på, at de er beskyttede mod de mest aktuelle trusler hele tiden.

Bygger på prisvindende teknologi

Kaspersky Labs produkter deltager ofte i uafhængige tests og vinder mange priser. I 2015 har Kasperskys produkter deltaget i 94 uafhængige tests og anmeldelser. I disse tests har de vundet førstepladsen 60 gange og været blandt de tre bedste 77 gange. En sammenligning kan ses her.

“Motoren i Kaspersky Free er den samme motor som i alle vores produkter til forbrugerne. Selvom løsningen integrerer færre funktioner og aktive teknologier, så giver den brugerne beskyttelse af høj kvalitet mod de mest almindelige trusler, hvilket er særligt vigtigt for dem, som ikke er villige til at betale for en fuldt dækkende løsning.”

Til de brugere, som ønsker at beskytte alle deres enheder på forskellige platforme, ved hjælp af integrerede services og teknologier såsom Safe Money, Parental Control, Password Manager, Anti-Theft osv., tilbyder Kaspersky Lab en række multifunktionsprodukter, bl.a. Kaspersky Internet Security 2017.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer