fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Creative Live! Cam IP SmartHD

Test: Creative Live! Cam IP SmartHD

Vi har tidligere skrevet om Creative Live! Cam IP SmartHD da det blev lanceret i starten af oktober. Nu er tiden så endelig kommet til at vi skal nærmere på det.

Hvad er det i kassen?

creative_live_cam_ip_smart_hd_4738

I kassen finder vi Creative Live! Cam IP SmartHD kameraet, USB kabel og strømforsyning, samt monteringsbeslag og en kort vejledning.

creative_live_cam_ip_smart_hd_4745

Udvalgte specifikationer

  • Vægt
    • 94 g
  • Farve
    • Hvid eller sort
  • Dimensioner (H x B x D):
    • 121 x 70 x 70 mm
  • Kamera
    • 1280 x 720 HD CMOS-sensor
    • Nattesyn
    • Fire infrarøde LED’er med infrarødt filter
    • 110° betragtningsvinkel
    • Fast fokus
    • Digital Zoom
    • Detektion af bevægelse og lyd
  • Video
    • 1280 x 720 ved op til 25 fps
  • Lyd
    • Tovejs
    • Tryk for at tale mikrofon
    • Højttaler
  • Forbindelser
    • Wi-Fi-standard: IEEE 802.11b/g/n
    • Wi-Fi-frekvens: 2,4 GHz
    • Wi-Fi-sikkerhed: WPA2-PSK, WPA-PSK
    • Netværksforbindelse: Peer-til-peer (P2P)

 

Design og funktionalitet

Creative Live! Cam IP SmartHD er et ganske kompakt Wifi kamera. Det er lavet i plastik, og har en solid fod med indbygget magnet.

creative_live_cam_ip_smart_hd_4741

På bagsiden sidder et USB stik til strømforsyningen, og det er også her at den indbyggede højttaler sidder, bag en masse huller. Det er også her vi finder et hul der gemmer på en knap der bruges til en total reset af kameraet.

creative_live_cam_ip_smart_hd_4742

På venstre side sidder en microSD kortlæseren. Creative Live! Cam IP SmartHD understøtter op til 32 GB kort. Kortet bliver brugt til at optage video og billeder lokalt.

creative_live_cam_ip_smart_hd_4743

Der er mange muligheder for at monterer Creative Live! Cam IP SmartHD kameraet, det kan enten stå på foden, eller sidde på en magnetisk overflade, og endelig kan kan skrue monteringsbeslaget op. Foden kan drejes og vinkles da den sidder på et solidt kugleled.

creative_live_cam_ip_smart_hd_4744

For at få forbindelse til Creative Live! Cam IP SmartHD kameraet skal man installere Live! Cam appen på sin telefon. Det første man så skal gøre er at bruge app’en til at forbinde kameraet med sit Wifi, og derefter oprette et login til en Cloud Service. Det er via Cloud service at man kan se hvad kameraet ser. Og her rammer vi den første uhensigtsmæssighed, for Cloud servicen er ikke gratis. Bevares, man får den første måned gratis, men det er uklart hvordan kameraet vil fungere hvis man ikke betaler for servicen efterfølgende. Selve opsætningen af kameraet sker gennem Live! Cam app’en. Her vælger man i hvilket tidsrum kameraet skal optage, om det kun skal optage ved bevægelse og indstille kvaliteten af videoen. Desværre er app’en hverken særlig logisk at betjene, og heller ikke 100% stabil. Jeg måtte flere gange genstarte app’en, eller i det mindste navigere væk og tilbage til live feed før at der kom billede igennem igen. Sætter man et microSD kort i kameraet, så er det heller ikke nemt at finde ud af hvordan man optager til det, og hvad der bliver optaget, ligesom det umiddelbart ikke er muligt at fravælge at optage til cloud service, og kun optage til microSD kortet for øget sikkerhed for at optagelserne forbliver private.

Jeg fik også flere gange underlige fejlbeskeder når jeg ville tilgå microSD kortet

img_6900

img_6901

Samme fejl så jeg flere gange da jeg ville rette i netværksindstillingerne

img_6902

Creative Live! Cam IP SmartHD kameraet har både mikrofon og højttaler, og det virker tilfredsstillende, men dog med lidt forsinkelse når man taler i sin telefon til det kommer ud af kameraet. Men en fin feature i kamera i denne prisklasse. Desværre så er billedkvaliteten ikke imponerende, detaljer bliver udviskede, og ved bevægelse i billedet bliver det tydeligt pixeleret og utydeligt.

img_6935

Kameraet har indbyggede nightvision og infrarøde lysdioder, det kan derfor optage i totalt mørke. Her er først et billede i dagslys, og så et i mørke hvor kun havelamperne er tændt.

img_6937

img_6939

Nightvision virker okay, dog ikke med så lang rækkevidde, men det ser jeg ikke som et stort problem da Creative Live! Cam IP SmartHD kameraet kun er til indendørsbrug og så vil man typisk ikke have så store afstande som på billedet herover. Problemet er derimod at man ikke kan styre nightvision fra app’en, kameraet bestemmer selv når det er mørkt nok til nightvision, og hvornår det er lyst nok til at slå over til almindelig farvesyn. Desværre betyder det at kameraet nogle gange skifter til sort/hvid nattesyn selvom der egentlig er lys nok til at det ikke burde være nødvendigt. Her ville jeg gerne selv kunne kontrollere om den skulle skifte eller ej.

Konklusion

Creative Live! Cam IP SmartHD kunne være et rigtigt godt kamera, det har en fornuftig pris, og er trådløst, og bliver strømforsynet via et standard USB-stik. Desværre var jeg ikke imponeret hverken over brugervenlighed af Live Cam app’en, eller af kameraets billedkvalitet. Der er en indstilling i app’en hvor man kan justere billedkvaliteten, men jeg kunne ikke se at det havde nogen indflydelse på den billedkvalitet jeg så fra kameraet. Og fordi at man er mere eller mindre låst til en Cloud løsning, uden nogen direkte mulighed for kun at gemme sine optagelser på sin computer eller NAS for øget privatliv, så trækker det desværre også min vurdering ned.

Det kunne være så godt, men Creative Live! Cam IP SmartHD efterlader mig desværre skuffet.

[checklist]

  • Prisen
  • Størrelsen

[/checklist]
[badlist]

  • Billedkvaliteten
  • Live! Cam app’en
  • Ingen kontrol over nightvision

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 550 kroner.

  • Køb Creative Live! Cam IP SmartHD hos Proshop.dk

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har tidligere skrevet om Creative Live! Cam IP SmartHD da det blev lanceret i starten af oktober. Nu er tiden så endelig kommet til at vi skal nærmere på det. Hvad er det i kassen? I kassen finder vi Creative Live! Cam IP SmartHD kameraet,...Test: Creative Live! Cam IP SmartHD