søndag, november 24, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Netgear Nighthawk X4S R7800 gaming router

Test: Netgear Nighthawk X4S R7800 gaming router

Gamere er blandt de brugere man må anse som værende mest krævende når det kommer til deres udstyr, men før nu er der ikke rigtigt nogen som har kigget på det udstyr, der forbinder disse gamere til resten af verden, nemlig deres router. Det har Netgear Nighthawk X4S så tænkt sig at ændre ved, da der er tale om en router specielt bygget til gamere og her har vi fået muligheden for at kigge på, hvad dette betyder.

Hvad er der i æsken?

I den sorte æske, som åbnes ved at løfte låget på toppen finder man selve Netgear Nighthawk X4S routeren med dertilhørende fire antenner, som sidder løst og skal skrues fast, et ethernet-kabel, strømforsyning og manual. Heri altså ikke rigtigt noget som indikerer at der skule være tale om en speciel router til gaming, dog er designet lidt skarpt og minder lidt om gaming computere fremfor om andre routere.
img_3133

Design

Som allerede nævnt er Netgear Nighthawk X4S en router, der for mig ser ud som om den er inspireret af gaming computere som ROG og Predator. Andre vil måske sammenligne den med en sports bils skarpe linier med et aerodynamisk design, som for en router ikke har nogen praktisk betydning, men hvis den eksempelvis skal stå fremme et sted, så gør det bestemt ikke noget at den er lidt lækker at se på.

img_3132

Toppen af Netgear Nighthawk X4S er blank, mens siderne er rillet, hvilket ikke er det særlige her, men mere de skarpe linier, som får den til at se lidt rå ud. Antennerne er ligeledes lidt inspirerede af det skarpe design og starter bredt ud mens de mod toppen spidser lidt til. Antennerne er i øvrigt nummererede så man ikke risikerer at sætte dem forkert sammen med routeren. Hvilken anden betydning dette kan have end design kan jeg dog ikke se.

img_3135

I siderne på Netgear Nighthawk X4S finder man tilslutningsmuligheder for to USB 3.0 enheder og en enkelt eSATA i modsatte side. Bag på finder man de gængse tilslutninger, en WAN-port til opkobling til internettet, fire LAN-porte, tænd/sluk knap og LED-knap.

img_3136

På sin glatte front har Netgear Nighthawk X4S de LED-lamper, som indikerer de forskellige status for routeren, for eksempel hvilke ethernet porte har aktivitet eller om man har forbundet noget til USB eller eSATA. For at være eksakt er der hele 13 af disse lamper og når de lyser samtidigt, eller blinker, så er der lagt op til lidt af en fest, hvorfor Netgear Nighthawk X4S bør placeres et sted man ikke kan se den, hvis altså man ikke benytter sig af ovennævnte funktion, der gør brugeren i stand til at slukke disse.

img_3134

Funktionalitet

For de fleste er en router noget som skal sættes op én gang og helst ikke røres ved efterfølgende. Afhængigt af vores individuelle behov, så er denne indledende opsætningsfase dog mere eller mindre tidskrævende og avanceret. Fælles er det dog at vi alle foretrækker en så simpel og intuitiv tilgang som muligt og heldigvis er routere og computersystemer efterhånden kommet så langt at man som bruger nærmest bliver taget i hånden og hjulpet over vejen til det hele spiller. Det samme gør sig gældende for Netgear Nighthawk X4S, der efter at man har forbundet til dets netværk første gang leder en over til et browservindue, hvor resten af opsætningen skal foregå. Her skal man navngive sit netværk og angive adgangskode, hvorefter man er mere eller mindre klar.

img_3138

Ønsker man derimod en smule mere avancerede indstillinger, såsom port-forwarding, redigering af båndbredde på diverse bånd osv., så kan man altid besøge routerens interface via sin browser eller Netgears genie-app, som i øvrigt er tilgængelig på både smartphones og computeren. Hvis man som jeg har YouSee og deres modem ikke giver adgang til internettet før man har aktiveret dette, så vil Netgear Nighthawk X4S menuen være på engelsk og man kan hente et dansk menusprog når man har fået adgang til internettet.

//media.ereviews.dk/#!album-212

Trods sin høje dataoverførselshastighed så er Netgear Nighthawk X4S faktisk “kun” en dual-band router, men med MU-MIMO Quad-stream teknologi. Det betyder at den per bånd kan koble flere trådløse enheder sammen uden at deres data skal vente på hinanden. Dette gøres i øvrigt muligt takket være en 1,7 GHz processor og 512 MB RAM. Jeg mindes stadig da min egen PC i tidernes morgen havde mindre end dette og virkede fint til datidens standard. Vi er dog tydeligvis kommet langt og denne kraftige hardware gør at Netgear Nighthawk X4S er yderst kompetent til at levere internet og netværk i hele hjemmet.

Når man flytter så er det naturligvis svært at måle netværkets dækning i forhold til, hvad man har testet tidligere eftersom ingen vægge og konstruktioner er de samme, men på nuværende tidspunkt føler jeg at Netgear Nighthawk X4S har den absolut bedste dækning på især 2,4GHz jeg har oplevet til dato. Hele hjemmet, trods sine tre etager, er godt dækket til, om end routeren står på 1. sal. Selv udenfor er der god dækning, trods at vinduerne er termo og absorberer en stor del af netværkssignalerne. Netgear Nighthawk X4S er ligeledes udstyret med beamforming+, som er en teknologi der forstærker signalet mod de trådløse enheder der er koblet op på den.

img_3137

De fleste gamere vil den dag i dag stadig ryste på hovedet af nogle der “gamer” på trådløse forbindelser og vil naturligvis ty til det kablede netværk for mere stabilitet og fart, hvilket også er noget man på ingen måder kan komme udenom uanset, hvor kraftig man laver en router. Med det sagt, så er vi alligevel kommet ret langt, for som da vi testede G900 musen fra Logitech, så begynder de trådløse teknologier at have mindre forsinkelser og bedre ydelse. Med Netgear Nighthawk X4S har man en router med en kraftig processor, der er sat op så den prioriterer streaming og gaming signaler over andet data for på denne måde at sikre at disse brugsscenarier oplever mindre forstyrrelser, da det her er væsentligt om ping er 15 eller 25. Hvis blot man forestiller sig at man har en ping ud til serveren man spiller på, der for eksempel hedder 15 ms, så har man også en skærm med en opdateringshastighed på 5 ms og en trådløs mus med nogle få ms også. Derfor betyder det meget at man har en pålidelig forbindelseskilde til internettet i form af en kraftig og speccet router som Netgear Nighthawk X4S.

Netgear Nighthawk X4S giver brugeren en masse indstillingsmuligheder. Personligt føler jeg at der på Pcen er lidt mere at tage fat i enten via genie appen eller gennem browseren. Det er dog ikke disse indstillinger, som gør Netgear Nighthawk X4S til en gaming router, men mere den hastighed denne kan yde og så at den prioriterer gaming og streaming signaler over alt andet. Der må være en indbygget algorytme, der regner sådan noget ud. Jeg oplevede ikke en forbedring i ping på mine egne spil, men det er også meget svært at måle da man skal have de samme forhold og det er i et netværk fyldt med flaskehalse kun muligt med identiske maskiner der kobler til den samme server samtidigt. Jeg oplevede dog heller ikke lag, så et eller andet kan der såmænd godt være om snakken. Helt nem er menuerne dog ikke at gå til, synes jeg selv, i hvert fald ikke i forhold til mange andre jeg har haft med at gøre. Man finder ud af det man skal, men det bliver måske ikke altid i første forsøg.

Med en smart router som Netgear Nighthawk X4S, der er bestykket med USB og eSATA porte, så kan man med Netgear ReadyCLOUD forvandle enhver harddisk til en netværkshardisk og have adgang til den uanset hvor i verden man måtte befinde sig. ESata forbindelsen giver direkte adgang til en harddisk og dermed højere teoretisk hastighed, hvilket jeg dog desværre ikke var i stand til at teste og bekræfte, men forneden ser man de resultater jeg ellers har haft held med at udføre og Netgear Nighthawk X4S performer eksemplarisk på det trådløse netværk, sågar også bedre end routere med højere samlet throughput.

Dataoverførselshastigheder

Af ovenstående resultater kan man se at især på 5 GHz bandet er Netgear Nighthawk X4S fantastisk ydende og det er nogle af de bedste resultater derude pt. Den kraftige processor med dertilhørende RAM må jo gøre et eller andet korrekt. I hvert fald har man med Netgear Nighthawk X4S en hurtig router, som ikke lader en i stikken. Eksempelvis blev mit chromecast 2.0 system tjekket derhjemme og kunne nu uden lag klare større filer på højere stream, hvilket altså fint illustrere hvor meget en router kan være ens flaskehals.

Første måling er på det langsommere 2,4 GHz N-netværk, som de fleste af vores enheder til stadighed operer på i dag, men som langsomt bliver erstattet af AC. Selv via N-netværket har Netgear Nighthawk X4s fine hastigheder og vi formåede at få følgende via en NAS, som er forbundet til routeren via Gigabit-porten.

  • Læse: 82,06 Mbps
  • Skrive: 90,41 Mbps

2016-09-17-12_30_53-lan-speed-test

Det er dog via AC-netværket at Netgear Nighthawk X4S virkelig kommer til udtryk for trods kun det ene bånd, så er den et af de hurtigste routere jeg har haft mulighed for at teste til dato. Selv i forhold til sin storebror er den per enhed i henhold til vores testmiljø bedre. Der bliver testet gennem samme NAS, afstand og uden andre tilsluttede enheder.

  • Læse: 481,52 Mbps
  • Skrive: 341,10 Mbps

2016-09-17-12_08_35-lan-speed-test

Konklusion

Gaming eller ej, så er Netgear Nighthawk X4S routeren klart anbefalelsesværdig til det moderne hjem med streamet indhold og høj båndbredde for med sin ydelse overgår denne router mange andre. Den kraftige indbyggede processor og RAM gør at der er tale om et mindre kraftværk, som eliminerer flaskehalsen omkring netværket når man gamer, idet den prioriterer disse signaler. Den relativt nemme opsætning dræbes lidt af et lidt uoverskueligt menusystem, hvis altså man får behov for at fintune sin routers opsætning, men alt i alt er der tale om en flot router med en fantastisk overførselshastighed og det er sågar kun på over to band.

Positivt:
Dataoverførselshastighed
Design
Tilslutningsmuligheder

Negativt:
Menusystem lettere uoverskueligt
Pris

[checklist]

  • Dataoverførselshastighed
  • Design
  • Tilslutningsmuligheder

[/checklist]
[badlist]

  • Menusystem lettere uoverskueligt
  • Pris

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 1.705,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Gamere er blandt de brugere man må anse som værende mest krævende når det kommer til deres udstyr, men før nu er der ikke rigtigt nogen som har kigget på det udstyr, der forbinder disse gamere til resten af verden, nemlig deres router. Det...Test: Netgear Nighthawk X4S R7800 gaming router