Gaspar Noe har længe været kendt som en af de helt store kontroversielle instruktører på markedet, da han ikke giver en skid for censur og blot laver filmene efter sin helt egen indstilling. Han har mest af alt været kendt for den lettere forstyrrede film Irreversible, som blandt andet indeholder en 10 minutters lang voldtægtsscene og andre grænseoverskridende elementer. Nu er han igen på banen med en film, som denne gang har fået navnet ’LOVE’ og som forventet er den selvfølgelig fyldt op til randen med kærlighed – på den pornografiske måde.
Filmen følger Murphy, som tilsyneladende er fanget i hverdagen sammen med sin kæreste og sit nyfødte barn. Tanker leder ham tilbage på sin tidligere kæreste, som i en række løbende flashbacks fortællinger historien om parforholdets storhed og forfald. Murphy forsøger at drømme sig tilbage til dengang gennem en rus af stoffer, men fortiden forbliver fortiden.
Personligt synes jeg det er interessant at se film, hvor instruktørerne er ligeglade med den almene forståelse af censur og i stedet viser virkeligheden eller filmens virkelighed råt for usødet. Det skaber i sig selv en spændingsfaktor og tiltrækningskraft, da filmen søger grænser og bryder med hverdagens trivialiteter. Med det sagt så er LOVE nok måske lidt til den voldsomme side af censurfrit filmateriale, da omkring 40 procent af filmen er usimuleret pornografisk sex. På den ene side er denne grafiske pornografi med til at styrke begrebet kærlighed, men på den anden side er det lige i overkanten i forhold til at kunne kalde det en narrativ udviklingshistorie.
Men det er problematikken med kunstfilm – de kan som sådan gøre, hvad de vil, for det er jo kunst? Derfor har jeg ofte et lidt ustabilt forhold til denne type film, da visse filmseere sluger alt råt, så længe man kan kalde det for et kunstværk. Dog skiller Love sig fra resten af gruppen, da der i det mindste er energi, gejst og spænding i plottet, frem for blot minutiøse og drabeligt kedelige plots. Love går til kødet på handlingen allerede fra starten af, og hvis man lige giver sig selv lov til at vænne sig til de heftige elskovsscener, så begynder man at se deres tilstedeværelse som en reel narrativ faktor.
Plottet forvirres dog hen imod slutningen og man får aldrig rigtig en endelig konklusion på, hvad der foregår og hvordan udfaldet af situationen vil påvirke vores hovedpersoner. I sidste ende bliver sexakterne nærmest også en smule trivielle, da de uden undtagelse dukker op mindst 1-2 gange hvert tiende minut. Man må erkende, at Love er et ambitiøst projekt, men personligt havde jeg brug for lidt mere retningslinjer til at kunne forstå, hvad der egentlig foregik i løbet af handlingens skiftende tidslinje.
Eller også skal denne forvirrende effekt illustrere, at filmen i sig selv er kærligheden, og at man ikke altid kan finde hoved og hale i følelserne. Filmen bliver et symbol for kærlighedens lunefuldhed, og selve handlingen er et udtryk for den forelskede, seksuelle fase af et parforhold, efterfulgt af nogle katastrofale udviklinger i mødet med hverdagen. Gaspar Noe laver endnu en kontroversiel fortælling med denne film, men ser man bort fra de pornografiske elementer, så er der ikke meget nyt og vovet over projektet. Sexscenerne er i sig en grænseoverskridende faktor, men den overvældende mængde skaber banalitet i filmen og intensiteten mister lidt sin effekt.
Samlet set er Love en interessant, tabubelagt fortælling, hvor Gaspar Noe bryder med almen censur og viser kærligheden med hud og hår. Den er dyb, interessant og grænseoverskridende, men forvirringen og den intense mængde porno gør den lidt triviel og knap så dybsindig, som den gerne selv vil være.
Pris og tilgængelighed
Release: 28-04-16 på Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
