torsdag, november 21, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Creative BT-W2 Bluetooth Audio Transceiver

Test: Creative BT-W2 Bluetooth Audio Transceiver

Hvis du nogensinde har oplevet at du har et trådløst Bluetooth headset, hvor lyden er forsinket i forhold til billedet når du ser film eller andet, så er der hjælp at hente med Creative BT-W2, der netop adresserer denne problematik i en kompakt udgave gennem USB-porten.

Hvad er der i æsken?

Hvis man forestiller sig en DVD-æske, der blot er dobbelt så tyk og lavet i pap har man en forestilling om, hvor står æsken til Creative BT-W2 er. Samtidigt er selve den enhed man får ud blot på størrelse med en kompakt USB-stik og foruden den er der kun en manual i æsken. Æsken fylder altså udelukkende for at man ikke skal overse den i butikken.

Design og funktionalitet

Ved blot at nævne størrelsen er meget om designet af Creative BT-W2 allerede blevet sagt. Det er en kompakt enhed, der mest af alt minder om en lille USB-stik og farven er todelt med mørkegrå i toppen og sort i bunden. Mellemstykket er en streg, hvorpå man også finder et blå indikationslys, der fortæller om status på enheden.

pdt_22496.1.png

Der er tale om en plug-and-play enhed, der sluttes til computeren og installeres under lydenheder efterfølgende. Det samme gør sig faktisk gældende på PlayStation 4, som Creative BT-W2 ligeledes understøtter, sågar også med chat-funktion.

Parringsprocessen er ikke helt ligetil, eller det var den i hvert fald ikke for mit vedkommende, selvom manualen får det til at virke så simpelt med tryk og hold på en tast til noget blinker og bliver vist på din telefon eller anden enhed. Det tog tre forsøg førend jeg havde succes, men om det var mig eller enheden der ikke gjorde som ventet er herefter svært at vurdere.

Der er sikkert nogen der tænker, alt dette besvær for blot at få mindre forsinkelse på den trådløse lydforbindelse. Faktisk er jeg stor tilhænger af så mindre forsinkelse som muligt. Som nævnt indledningsvist så kommer man ud for at man vil se en film med et par Bluetooth høretelefoner og det kan simpelthen ikke lade sig gøre fordi lyden sakker bagud. Måden hvorpå Creative BT-W2 imødekommer denne problematik på giver dog faktisk brugeren dobbeltgevinst, for det, som Creative BT-W2 er udstyret med, er nemlig et aptX-codec, som giver utrolig lav latenstid (forsinkelse), men samtidigt øger det ligeledes lydkvaliteten over Bluetooth-forbindelsen.pdt_22496.png

AptX betyder at lyden bliver synkroniseret til at være i realtid og dermed stemmer billede overens med lyden, men samtidigt åbnes der op for mere båndbredde på linien, således at lyden ikke er nær så komprimeret og man får en langt bedre lydoplevelse. Man skal have de rette ører og headset for at kunne høre denne forskel, ligesom med så meget andet lydmæssigt, men har man først bemærket lydforskellen vil man have svært ved at gå tilbage til almindelig Bluetooth til lyd. Creative BT-W2 skal altså ikke forveksles med at være en Bluetooth-adapter for din mus vil ikke kunne forbinde til den.

Konklusion

Creative BT-W2 kan ikke forvandle et dårligt sæt hovedtelefoner eller headset til at blive fremragende, men det kan sørge for at det ikke er det trådløse signal, som er flaskehalsen og dermed kan man komme relativt langt. For dem, der ønsker at udnytte en trådløs forbindelse til lyd og måske sågar ikke har Bluetooth til dette formål i computeren i forvejen så er Creative BT-W2 en måde at slå to fluer med et smæk på. Creative BT-W2 er simpelt, men måske for simpelt for man får ikke mange indstillingsmuligheder til lydprofilen eller andet. Efter forbindelsen er oprettet, så er det hvad det er.

Pris og tilgængelighed

Set til 373,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvis du nogensinde har oplevet at du har et trådløst Bluetooth headset, hvor lyden er forsinket i forhold til billedet når du ser film eller andet, så er der hjælp at hente med Creative BT-W2, der netop adresserer denne problematik i en kompakt udgave...Test: Creative BT-W2 Bluetooth Audio Transceiver