mandag, november 25, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Plantronics BackBeat SENSE

Test: Plantronics BackBeat SENSE

Vi skal her ser nærmere på Plantronics BackBeat SENSE, et Bluetooth headset i lækkert retro design, og smækfyldt med funktionalitet.

Hvad er der i kassen?

Plantronics BackBeat SENSE kommer i en indpakning der oser kvalitet og oplevelse! Æsken er prydet af et flot billede af headsettet.

LLO_2762_Lars

Trækker man det farverige omslag af æsken, så gemmer der sig en sort æske med et eksklusivt look.

LLO_2763_Lars

Og åbner man den sorte æske, så ser man at headsettet er pakket ind i sort silkepapir, lukket med et klistermærke. Låget er dekoreret med en flot flammende sol der spejler sig en bølge. Et design der i øvrigt også ses på indersiden af det hvid omslag.

LLO_2765_Lars

Silkepapiret gemmer på en flot pose i blødt stof, med to rum lukket med lynlås.

LLO_2767_Lars

I det yderste rum finder vi et USB kabel, et lydkabel og en kort brugsvejledning, mens det inderste rum gemmer på selve Plantronics BackBeat SENSE headsettet.

LLO_2770_Lars

Alt i alt en af de lækreste indpakninger af et stykke elektronik jeg har set!

Design og funktionalitet

Plantronics BackBeat SENSE er lavet i hvidt plastik, blødt brunt kunstlæder og matgrå metal. Looket er meget retro, og personligt synes jeg det er et lækkert design, men smag og behag er selvfølgelig individuelt. Det findes dog også i mere traditionel sort udgave. Det vejer ca 140 gram, og har en batteritid på ca 18 timer efter en fuld opladning, der tager omkring 2,5 time.

LLO_2774_Lars

På toppen finder vi en bøjle i metal der holder ørekopperne godt mod øret, dog uden at trykke for meget. Under bøjlen finder vi en blød, og elastisk pude som er den del af headsettet der hviler på hovedet. Det betyder at bøjlen ikke har kontakt til hovedet, men at det er den bløde pude der bærer vægten af headsettet. Det er en utrolig behagelig løsning, så længe man ikke er alt for aktiv. Går man lidt rask til, så kan man føle at headsettet hopper lidt på hovedet, det kan i hvert fald høres i ørekopperne. Der er indgraveret en skala på metalbøjlen så man hurtigt kan finde sin indstilling hvis headsettet har været pakket sammen.

LLO_2782_Lars

Ørekopperne kan bevæge sig en smule i deres ophæng til den hvide plastik del der indeholder elektronikken. Det er også med til at det er rigtig behageligt at have Plantronics BackBeat SENSE på. Ørekopperne er utroligt bløde, og selvom de er af typen der sidder på øret, i stedet for at omsluttet det, så oplevede jeg ingen ubehag selv efter langt tids brug. I selve ørekopperne er der et stort L eller R i designet, så man nemt kan få den rigtige side på det rigtige øre.

LLO_2771_Lars

LLO_2773_Lars

Opladningen sker via USB. Der følger ingen lader med Plantronics BackBeat SENSE, men de fleste har nok en USB lader, ellers kan man bruge sin computer.

LLO_2781_Lars

USB stikket sidder på højre side, ved siden af stikket til lydkablet hvis man ønsker at lytte fra musikkilder uden Bluetooth.

Det er også på højre side vi finder tænd/sluk kontakten, der også fungerer som Bluetooth forbindelsesknap. Klikker man kontakten fra slukket til tændt, så kan man vippe den et stykke videre og det starter en Bluetooth parringsprocess. Det er kun nødvendigt første gang man skal forbinde sin enhed, derefter sker forbindelsen automatisk.

LLO_2775_Lars

På venstre ørekop finder vi en rød knap. Under opkald så muter den mikrofonen. Hvis man lytter til musik, så vil et tryk på knappen pause musikken, tænde mikrofonen og føre lyde fra omgivelserne ind i Plantronics BackBeat SENSE. Så kan man få en besked uden at skulle tage headsettet af.

LLO_2780_Lars

På højre ørekop sidder der også en fjedrede kontakt til at styre volumen uden at man skal tage sin mobil op af lommen. Et vip frem skruer op, et vip tilbage skruer ned.

LLO_2776_Lars

Yderst på begge ørekopper sidder der et antal skjulte trykknapper. På højre sidder en knap til at acceptere/afslutte et opkald.

LLO_2778_Lars

På venstre side af Plantronics BackBeat SENSE sidder der knapper til at skifte nummer og pause musikken.

LLO_2777_Lars

Der er også indbygget en sensor i Plantronics BackBeat SENSE, som kan måle om man har taget headsettet af. Opdager den det, så pauser den automatisk musikken indtil man tager headsettet på igen. Lækker detalje!

Bluetooth rækkevidden er rigtig god, jeg var op til 10 meter væk, i rummet ved siden af, og der var stadig fint signal. Der bliver nævnt op til 100 meters rækkevidde i specifikationerne, den påstand har jeg dog ikke efterprøvet. Men rækkevidden er rigelig stor! Man lærer hurtigt hvor de forskellige knapper sidder så den daglige betjening er ikke svær. Design og lækker betjening gør det jo ikke alene, lyden i headsettet er jo det vigtigste! Og her skuffer Plantronics BackBeat SENSE bestemt ikke! Der meget lidt susen der svagt kan høres i pauser i musikken, men det er bestemt ikke det værste jeg har hørt på Bluetooth headsets. Musikken lyder godt, der er god dynamik. Diskanten er god, uden at blive for skarp, stemmer lyder troværdige og behagelige, og der er masser af bas, der spiller dybt uden at den bliver buldrende. Lydbilledet er alt i alt en del bedre end jeg havde forventet af et headset i denne prisklasse! Selv under telefonopkald er lyden ganske fin, modtageren af opkaldet kunne nemt høre mig, og jeg kunne nemt høre modtageren.

Konklusion

Plantronics BackBeat SENSE er et forholdsvist let headset i et funky design, med masser af knapper og betjeningsmuligheder, der oven i købet lyder rigtigt godt! Det er behageligt at have på, og man lærer hurtigt at betjene det. Det eneste negative er at der kommer lidt bulder i ørekopperne hvis man har det på mens man går lidt rask til, og at designet nok ikke vil tiltale alle. I forhold til andre headsets jeg har lyttet til i samme prisklasse, så er lyden i Plantronics BackBeat SENSE dog klart den bedste.

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 1050,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

6 KOMMENTARER

  1. Jeg har erhvervet mig ovennævnte head sæt. Det fungeret godt. Jeg har dog et par udfordringer. Ved brug af bluetooth falder signalet ud, samtidig stopper billede og lyd på Pc . Når jeg anvender kabeltilslutning kommer der støj fra ledningen, når ledningen rammer noget (f.eks. tøj jeg har på).

  2. Hej Per

    Der er en indbygget funktion der pauser lyden (og videoen?) når man tager headsettet af, kan det være den der driller dig? Eller måske er sensoren der måler om man har taget headsettet af, for følsom på din model. Hvis det er noget andet, så vil jeg anbefale dig at kontakte Plantronics kundeservice (http://www.plantronics.com/dk/support/) Ja, der vil næsten altid være lidt kabelstøj når man bruger headsets med kabel der rammer tøj eller andet, det er der nok ikke noget at gøre ved i dette tilfælde.

  3. Hej Lars.

    Jeg har lige fået et par af disse en af døren.

    Musikken stopper umiddelbart ikke, når jeg tager dem af og kan heller ikke pause eller skifte nummer på dem.
    Kan dog høre at de reagere på at jeg trykker på knapperne.

    Ved du hvad jeg gør forkert?

    P.S Jeg høre musik i Spotify og har en Iphone.

  4. De lyder jo rigtig fine, og det er da nogle jeg kunne overveje at købe, idet jeg skal have nye hovedtelefoner. Noget jeg dog mangler, eller har overset, er hvordan de fungere i forhold til baggrundsstøj? Hvor meget lukker de ude?

  5. Hej Kasper

    Da de sidder på øret, og ikke omslutter det, så vil de ikke skærme så meget for baggrundsstøj som modeller med en ørekop der omslutter øret helt. Mere præcist kan jeg ikke lige komme det, da det er halvandet år siden jeg har haft den til test 😉

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her ser nærmere på Plantronics BackBeat SENSE, et Bluetooth headset i lækkert retro design, og smækfyldt med funktionalitet. Hvad er der i kassen? Plantronics BackBeat SENSE kommer i en indpakning der oser kvalitet og oplevelse! Æsken er prydet af et flot billede af headsettet. Trækker...Test: Plantronics BackBeat SENSE