fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Raumfeld Stereo Cubes

Test: Raumfeld Stereo Cubes

Tyske Raumfeld producerer streaming højttalere, og vi har tidligere set på deres Raumfeld One M. Denne gang skal vi se på deres Stereo Cubes, som er to separate højtalere der tilsammen giver et stereopar.

Hvad er der i kassen

I den noget anonyme brune papkasse finder vi de to højtalerenheder, et forbindelseskabel, et ethernetkabel, et strømkabel samt en kort vejledning.

LLO_1172_Lars

Specifikationer

Her er udvalgte specifikationer på Raumfeld Stereo Cubes:

Playback

  • ASF
  • MP3
  • WMA
  • WAV
  • AAC
  • FLAC
  • OGG
  • Supported samplingrates up to 192 kHz (needs high bandwidth)
  • Supports gapless playback

Electronics

  • Maximum number of items     150000
  • Infrastructure mode     Yes
  • WLAN Standards     802.11b/g/n
  • Maximum WLAN range     40,00 m
  • WLAN encryption     WPA, WPA2
  • 10/100-Mbit/s Ethernet     Yes
  • Frequency range (-3 dB)     61 – 20.000 Hz
  • Amplifier configuration     2.0
  • Amplifier channels     2
  • Maximum output – tweeter channel     45 Watt
  • Maximum output – bass channel     45 Watt
  • Multi-room     Yes
  • Power supply voltage     230 volts
  • Standby-Function     Yes
  • Standby-Power consumption     0.40 watt
  • Maximum power consumption     175 watt
  • Storage for settings when disconnected     Yes
  • Automatic on/off     Yes

Design og funktionalitet

Raumfeld Stereo Cubes adskiller sig fra de mere normale streaming højttalere ved at bestå af to separate enheder. De forbindes med et kabel der er 2 meter, så det er muligt at skabe god afstand mellem enhederne, og dermed lave et rigtigt stereo lydbillede, noget de mere kompakte alt-i-en enheder ikke formår. De to enheder i Raumfeld Stereo Cubes er forholdsvist små terninger med et mål på 20 cm på alle sider. De fylder ikke meget, er derfor også lette at placere i rummet. Al betjening sker med Raumfelds app på mobilen. Raumfeld Stereo Cubes kobler til internettet via Wifi eller kabel.

LLO_1173_Lars

Den ene enhed er den aktive, og indeholder alt elektronikken, den anden er en passiv enhed som fødes fra den aktive med det ret robuste forbindelseskabel. Kablet har stik i begge ender, så det er nemt at forbinde de to enheder efter man har fundet den rigtige placering af dem. Under opsætningen vælger man om den aktive enhed skal være højre eller venstre kanal.

LLO_1170_Lars

På bagsiden af den aktive enhed finder vi en masse stik og knapper. Øverst til venstre er der linje-indgang hvis man vil spille musik fra eksterne enheder. Til højre for det finder vi et Ethernetstik. Det kan bruges hvis man ikke har et stabilt Wifi der hvor man sætter Raumfeld Stereo Cubes op. Ved siden af sidder en USB port. Her kan man tilslutte en USB-disk med musik, og så dukker det op i ens musikbibliotek. Ved siden af den sidder en reset knap (i et hul) som bruges hvis man ønsker at få Raumfeld Stereo Cubes tilbage til fabriksindstillinger. Til højre for den, sidder en setup-knap der bruges til første opsætning af Raumfeld Stereo Cubes. Til højre sidder stikket til forbindelseskablet til den passive enhed. Nederst sidder et strømstik, og en tænd/sluk kontakt der afbryder al strømmen til Raumfeld Stereo Cubes (modsat en knap på forsiden der blot sætter enheden i standby)

LLO_1171_Lars

Bagsiden af den passive enhed indeholder kun et stik til forbindelseskablet.

De to enheder er lavet i hvidlakeret MDF plade. De kan også købes i sort. Nederst på hver enhed er en detalje i børstet aluminium. Finishen er fin, og uden synlige fejl.

LLO_1168_Lars

På fronten af den aktive enhed sidder der to status lysdioder og en standby knap. Nederst er den en volumenkontrol, så man kan nemt skrue op og ned uden at finde sin mobil frem.

LLO_1161_Lars

Fronten har et lækkert design med en kromfarvet cirkel midt i højttalerstoffet. Man kan med lidt forsigtighed fjerne stoffet fra højttaleren.

LLO_1162_Lars

Så ser man pludseligt at der faktisk er to højttalerenheder monteret. Forrest en mellemtone/diskant, og bag den en bas. Der er to basrefleks porte i de øverste hjørner for dybere bas. At portene peger frem betyder at man faktisk godt kan placere Raumfeld Stereo Cubes ret tæt på væggen uden at det ødelægger lyden fra bassen.

LLO_1166_Lars

Ser man nærmere efter, så ser man at mellemtone/diskant sidder monteret i sit eget lille kabinet, og er derfor afkoblet fra det ret voldsomme lufttryk fra bassen. Det betyder mindre forvrængning og fordi at de sidder monteret oven på hinanden, så får man en flot lydbillede, selv når man sidder tæt på højttaleren.

Raumfeld Stereo Cubes bliver styret af Raumfeld app’en. Den første opsætning blev gjort uden problemer, det er blot at følge guiden i app’en. Og som noget nyt, så er der ikke længere nødvendigt at koble Raumfeld Stereo Cubes til netværket med kabel under den første opsætning, det hele kan nu klares via Wifi.

Raumfeld app’en er responsiv, og forholdsvis intuitiv. Jeg har testet den på en iPhone 6.

IMG_3993

Som det ses på hovedskærmen, så er der ikke mange overraskelser i betjeningen. Et tryk på My Music giver en samlet liste af musikken fra de kilder der er valgt under Settings. Det kan være musik fra et netværksdrev, en NAS, et delt drev på en computer eller en tilsluttet USB-disk. Raumfeld Stereo Cubes understøtter også de gængse streaming services som Spotify, Tidal, TuneIn, Napster og Wimp. Der kan også spilles musik der ligger på mobilen hvis man giver app’en tilladelse til at tilgå musikbiblioteket. Now Playing skærmen viser cover og de kendte afspilningskontroller.

IMG_3992

Bladrer man en skærm til højre når man er på hovedmenuen får man en skærm med de sidste afspillede plader eller numre så man nemt kan gå tilbage og høre et nummer igen.

IMG_3994

App’en er gennemarbejdet og virker rigtig godt til den daglige betjening.  Det er ellers et sted hvor mange konkurrenter står svagere. Men design og app kan ikke stå alene, lyden må nødvendigvis være det allervigtigste. Og her blev jeg faktisk imponeret! Der kommer utroligt meget lyd fra et kabinet på bare 20 x 20 x 20 cm! Lad mig starte med at sige at Raumfeld Stereo Cubes kan spille højt! De har ingen problemer med at spille en almindelig stue op til fest. Lydkvaliteten er også rigtig god. Bassen er kraftig, uden at blive buldrende, mellemtonen står godt, stemmer lyder naturlige og kommer godt “ud” af højttaleren. Diskanten er fin og klar, uden at blive skinger selv når man skruer helt op. Hvis jeg skulle slå ned på noget, så var det at jeg måske godt kunne tænke mig at diskanten var en smule mere sprød. F.eks. kunne hi-hats på Dire Straits Sultans of Swing godt være lidt mere fremme i lydbilledet, men det er absolut i bagatel afdelingen. Ligesom med Raumfeld One M, så er der noget svag støj når der ikke bliver spillet musik. Jeg gætter på at det er Wifi signalerne der støjer lidt ind i forstærkeren. Men det er meget svagt i Raumfeld Stereo Cubes, så svagt at man ikke bliver generet af det på normal lytteafstand.

Konklusion

Raumfeld Stereo Cubes er et fantastisk lille streaming anlæg, der spiller som var det meget større. Betjeningen er nem, og det tager ikke langt tid at lære Raumfeld app’en at kende. Raumfeld Stereo Cubes kan spille rigtigt højt, deres størrelse taget i betragtning. Og har man en Raumfeld Expand, så kan de indgå i en multi-rums løsning på lige fod med alle de andre Raumfeld streaming højttalere. Lydkvaliteten er bestemt godkendt, og fordi at de har to meter kabel mellem sig, så er det muligt at placere dem så man får fornuftig stereolyd. Designet er meget placeringsvenligt, og fordi basrefleksportene peger fremad, så kan de f.eks. placeres i en reol og stadig spille godt. Perfekt anlæg til dem der gerne vil høre f.eks. Spotify, og som ønsker et anlæg der er diskret og som passer ind i hjemmets indretning.

Pris og tilgængelighed

Raumfeld Stereo Cubes er set til 500,- euro hos www.Raumfeld.com

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Tyske Raumfeld producerer streaming højttalere, og vi har tidligere set på deres Raumfeld One M. Denne gang skal vi se på deres Stereo Cubes, som er to separate højtalere der tilsammen giver et stereopar. Hvad er der i kassen I den noget anonyme brune papkasse finder...Test: Raumfeld Stereo Cubes