mandag, november 25, 2024
ForsideAnmeldelserTest: TP-Link PB50 Powerbank

Test: TP-Link PB50 Powerbank

Powerbanks er nærmest overalt efterhånden, og det er med god grund, for der er næsten ikke noget mere irriterende end at løbe tør for strøm på sin mobiltelefon, eller tablet for den sags skyld, og batteritiden på en uges tid er en saga blot. Det er dog ikke alle powerbanks, som er lige pæne, og TP-Link kommer nu med et mere elegant bud for at bringe en mere lækker løsning på bordet i form af deres TP-Link PB50. Hvad PB50 helt nøjagtigt står for er mig en gåde, men den skiller sig dog en smule ud fra mængden og er bestemt interessant at kigge på.

Hvad er der i æsken?

TP-Link PB50 kommer i en temmelig standard hvid æske uden for meget lir omkring og indholdet består af powerbanken, som er hævet over resten af indholdet, ligesom man efterhånden er vant til at ens smartphone kommer pakket ind. Resten af indholdet består i øvrigt blot af en manual, mikroUSB kabel og et stofetui til opbevaring.PB50_un_V1_990_large_0.00_20150427184249

Design og funktionalitet

Eftersom der er temmelig meget fokus på det flotte design, så synes jeg egentlig det ville være passende at starte her. TP-Link PB50 er af plastik, det må der ikke herske nogen tvivl om, men alligevel føles det veludført og farvesammensætningen er lavet således at det giver indtrykket af at bund og top er af metal med en sølvgrå finish og det virker også på afstand. Når man får TP-Link PB50 i hænderne opdager man dog at der er tale om plastik, men man bliver faktisk ikke skuffet, for den sorte plastik er af en sådan coating at det føles blot og faktisk ret lækkert i hånden. Man kan mærke at forsøget har gået på noget der kan passe til det stilfulde jakkesæt eller den lækre mobiltelefon faktisk er man endt med at TP-Link PB50 ligner en lommelærke, hvilket kan være både godt og skidt. Simpliciteten og elegancen er på plads efter min mening. Dog fylder TP-Link PB50 med sine knap 300 gram og 14 cm en smule for meget til at være i jakkelommen på en smoking eller andet.PB50_un_V1_990_large_1.00_20150427192935

Diskret gemt på den sorte front er der faktisk fire cirkler, som lyser op i en klar grøn farve ved at man klikker på tasten i siden og man får dermed det indbyggede batteris nuværende kapacitet, således at man hurtigt kan vurdere, hvor meget “juice” man kan forvente af den eller om den blot trænger til en opladning.

I bunden af TP-Link PB50 finder man tre porte, hvoraf den midterste er en mikroUSB og bruges til opladning af selve enheden, mens de to USB-porte ved siden af giver henholdsvis 1A og 2A for at man kan oplade to enheder samtidigt. For mobiltelefoner med stor batterikapacitet eller sågar tablets anbefales det at man benytter 2A-porten, mens mindre telefoner og enheder kan nøjes med 1A. Uanset hvad så er TP-Link PB50 udstyret med adskillige indbyggede sikkerhedsfeatures, som sørger for at ens enhed ikke lider overbelastning. Jeg skal ikke gør mig klog på disse teknologier, men blot konstatere at det er rart de er til stede for at mindske risikoen for batterier der bryder i brand eller andre ulemper. TP-Link PB50 tilpasser sig selv intelligent til den enhed som den skal oplade, så man kan roligt tilslutte en iPhone til 2A-porten eksempelvis og dermed opnå hurtigere opladning end ved den mindre kraftige port, uden at telefonen lider herunder. Apropos iPhone så bør man kunne oplade enhver model af denne serie op til flere gange med TP-Link PB50 for denne er nemlig udstyret med intet mindre end 10.000 mAh. I tal betyder det at den kan lade en iPhone 6 Plus fra 2014 mere end tre gange og det er faktisk ikke så lidt. Med sin store kampvægt betyder det dog også at det tager adskillige timer at lade TP-Link PB50 helt op fra bunden, men efterfølgende bør det jo så være dét værd.PB50_un_V1_990_large_0.00_20150427191223

Konklusion

Med smartphones yderst begrænsede batterikapacitet og -levetid er det nærmest utroligt man kan klare sig en hel dag uden at lade op midt på dagen, men det er netop derfor powerbanks efter min mening har et fint eksistensgrundlag for tiden, da man kan lade sin mobiltelefon op mens den ligger i tasken og uden at man er konstant afhængig af en strømkilde lige i nærheden. Med TP-Link PB50 får man en powerbank med masser af strøm, men som samtidigt er i et lækkert design, så man kan have den med fremme uanset hvor man er. Med én opladning kan man oplade sin mobiltelefon adskillige gange eller sågar to mobiltelefoner på samme tid og det bør dække de flestes behov. Der er ikke særlig mange ekstra features ved TP-Link PB50, men den er yderst velegnet til det simple behov.

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 400,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer

Powerbanks er nærmest overalt efterhånden, og det er med god grund, for der er næsten ikke noget mere irriterende end at løbe tør for strøm på sin mobiltelefon, eller tablet for den sags skyld, og batteritiden på en uges tid er en saga blot....Test: TP-Link PB50 Powerbank