fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: PhotoFast i-FlashDrive Evo

Test: PhotoFast i-FlashDrive Evo

Er du også træt af at være afhængig af iTunes når du vil afspille video og andre filer på din iPad eller iPhone? Så er PhotoFast i-FlashDrive Evo enheden måske noget du har ventet på. Denne smarte USB-sticklignende device lader dig udvide hukommelsen på din iOS-enhed lynende hurtigt så du også kan lave backup når du ikke lige er i nærheden af en computer. Vi skal her kigge nærmere på hvad den giver af muligheder og hvor godt det hele virker.

Hvad er der i æsken?

PhotoFast i-FlashDrive Evo kommer i en transparent æske i hård plast, som indeholder lidt manual og ellers blot enheden selv. Fint og præsentabelt pakket ind så man kan se enheden førend man åbner op også.

Design og funktionalitet

Det er vel egentlig et eller andet sted begrænset, hvor lækkert udført et USB-stick kan laves, men i-FlashDrive Evo er ikke et almindeligt stick og som vi skal se nærmere på kan det en hel masse mere end blot opbevare filer. Derfor gør det heller ikke noget at designet og materialerne føles veludførte. Der er tale om et sort stick, der i den ene ende er USB3.0 og i den anden Lightning. Der er dæksler til toppene så de er beskyttet når de ikke er i brug. Det eneste man kan sige er at i-FlashDrive Evo er en smule bred i forhold til et almindeligt USB-stick og mit eget gæt er at producenten har ønsket nem betjening, for den er nem at håndtere og selvom jeg ikke har haft nogle fysiske pladsproblemer med den så er jeg ikke sikker på at alle er ligeså heldige. Det går usagt egentlig at i-FlashDrive Evo stikker ud af enden på den iPad eller iPhone man anvender den på og det er ikke kønt og man kan også frygte at det er noget der nemt kan knække af. Det er dog ikke en ting jeg har tænkt mig at teste, men må sige at man skal være påpasselig med sine ting.DSC_2059

Man kan få i-FlashDrive Evo i størrelsen 16GB, 32Gb og 64GB. Vores testeksemplar var 64GB og dermed på samme størrelse som vores iPad, hvilket faktisk vil sige at pladsen med i-FlashDrive Evo lige pludselig blev fordoblet. Det giver naturligvis mest mening for dem der har en iOS-enhed med mindre plads og hvor det kniber med at få installeret apps, taget billeder og andet. Hvis man eksempelvis har fået en iPad med 16GB så finder man hurtigt ud af at den bliver fyldt op hurtigt og så kan man bruge i-FlashDrive Evo til at lave backup og slette gamle videoer og billeder fra selve iOS-enheden.

Det foregår ved at man installerer i-FlashDrive Evo appen på sin iOS-enhed og gennem denne kan man tilgå de filer der måtte ligge på dén. App’en spørger indledningsvist om man vil tage backup af kalender, kontakter og billeder, hvilket man står frit til at vælge om man vil, men det er faktisk ikke den vigtigste funktion af denne app i kombination med i-FlashDrive Evo efter min mening. Det smarte er at iTunes eksempelvis kun tillader nogle få udvalgte filformater når det gælder videoer og man skal konvertere disse før man kan smide dem på sin iPad. Med i-FlashDrive Evo er dette faktisk ikke nødvendigt og man kan overføre langt flere filmformater ind på den og så kan man afspille dem direkte gennem app’en og uden om iTunes. Det er rigtig smart når man skal på ferie, så kan man smide en masse familievideoer eller tegnefilm ind på i-FlashDrive Evo og stikke den i børnenes iPad for at de kan være rolige på bagsædet. Min oplevelse med denne funktion var dog at konverteringen af videoer godt kan foregå lidt langsomt, hvis videoen fylder meget, men det er ikke værre end at man skal vente et par minutter og så er man ellers klar og kørende.EVO_i601_20140923

App’en til i-FlashDrive Evo er i øvrigt oversat til dansk og jeg har endnu at finde nogle brølere, hvilket kan være rart når man skal navigere rundt og det er faktisk ikke mange af disse “mindre” apps derude man kan vælge vort sprog på, så heads up for dette til PhotoFast. Man kan sætte en kode på sin app, så man ikke kan tilgå denne uden og det kan være meget rart, for på den måde ved man at ungerne ikke sletter nogle vigtige data derinde.

Konklusion

Det er relativt dyrt at skulle skifte en iPad eller iPhone, og især, hvis den eneste udfordring man har er at der ikke er mere plads på den interne hukommelse. Man kan med i-FlashDrive Evo forlænge levetiden af sin iOS-enhed og samtidigt få nogle fede features med i købet. Til hurtig backup uden en computer i nærheden og til at kunne se videoer mens man er på farten, især hvis man ikke har netværksforbindelse til streaming af de populære tjenester som viaplay og netflix, så er i-FlashDrive Evo ganske genial og brugbar. Nogle vil nok ikke kunne leve med det den fylder ekstra når den er i brug, men for andre er det en billigere investering end en ny iPad. Bemærk at der blev sagt billigere, men billig er i-FlashDrive Evo ikke ligefrem.

[checklist]

  • Designet
  • App’en

[/checklist]
[badlist]

  • Bredden
  • Prisen

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

64GB udgave set til 899,- hos wupti.com

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Er du også træt af at være afhængig af iTunes når du vil afspille video og andre filer på din iPad eller iPhone? Så er PhotoFast i-FlashDrive Evo enheden måske noget du har ventet på. Denne smarte USB-sticklignende device lader dig udvide hukommelsen på...Test: PhotoFast i-FlashDrive Evo