fredag, november 22, 2024
ForsideNyhederLydCreative lancerer multifunktionel Bluetooth højttaler

Creative lancerer multifunktionel Bluetooth højttaler

347842_Creative_Sound_Blaster_FRee_w_iPhone6_Pressemeddelelse

Creative sender nu en spritny trådløs Bluetooth højttaler på markedet, udviklet til den aktive bruger på farten. Trods sin lille størrelse og vægt er Sound Blaster FRee sprængfyldt med features og leverer kraftfuld lyd, så du kan spille din yndlingsmusik for fulde drøn, uanset hvor du er.

Sound Blaster FRee er seneste skud på stammen i Creatives Sound Blaster-serie. Den multifunktionelle Bluetooth højttaler er udviklet til en aktiv livsstil, så du kan tage din yndlingsmusik med dig overalt, hvad enten sommeren byder på festivaler, teltture, cykelferier eller afslapning på stranden – den er nemlig både robust og kan tåle vandsprøjt.

Tro mod virksomhedens DNA har det været en førsteprioritet for Creative at give brugeren en lydoplevelse i topklasse. Sound Blaster FRee kan enten placeres vandret for at give en bred stereolyd eller lodret, så lyden sendes 360 grader rundt. Takket være to brugerjusterede neodymium-højttalerenheder og dobbelte passive radiatorer fylder Sound Blaster FRee rummet med Full-Range lyd og kraftfuld bas, til trods for at den ikke er større, end at den let kan være i tasken.

Én højttaler – mange muligheder

Vi lytter efterhånden alle til musik fra vores smartphones og tablets, og Sound Blaster FRee er designet til at matche den digitale livsstil:

  • Vores nye højttaler gør, at alle kan opleve musik fra deres smartenheder og dele øjeblikke med familie og venner, uanset hvor de er. Det har været vores mål at kombinere flere funktioner i samme højttaler, så man kan lytte til musik, dele den med venner og endda besvare opkald, fortæller Low Long Chye, der er General Manager for Sound Blaster Audio hos Creative.

Ved at parre sin smartphone til højttaleren via Blutooth-funktionen fungerer den som håndfri højttalertelefon – og modtager man et opkald, mens musikken spiller, fades tonerne langsomt ud, indtil samtalen afsluttes.

Der er flere muligheder for tilslutning til musikkilder i den alsidige højttaler: via Bluetooth til din smartphone eller tablet, via USB-stik til PC og MAC eller via AUX-indgang til analoge kilder.

Sound Blaster FRee har også indbygget MP3-afspiller, så du kan afspille musik direkte fra et micro SD kort på op til 32 GB. Kortet skiftes let, hvis du vil være klar med en playliste til enhver anledning, men du kan også gemme musikken i forskellige mapper på samme microSD kort og hurtigt navigere mellem mapperne med bare et enkelt tryk.

 

Pris og tilgængelighed

Sound Blaster FRee, der både fås i sort og hvid, koster 799 kroner og bliver tilgængelig fra starten af juli 2015 på www.creative.com

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer