mandag, november 25, 2024
ForsideNyhederComputerTranscend kombinerer kortlæser og USB-hub

Transcend kombinerer kortlæser og USB-hub

Transcends nye super slanke multikortlæser med integreret USB 2.0 hub hedder RDP7. Den har et stilfuldt og praktisk design og læser praktisk talt alle markedets hukommelseskort uden at gå på kompromis med hastighed eller kompatibilitet. Derudover har kortlæseren tre USB-porte, så produkter som mus, printer, scanner og kamera kan tilsluttes pc’en samtidigt. Det gør RDP7 perfekt til brug sammen bl.a. netbooks, der ofte kun har få USB-indgange.

De fleste danskere ejer i dag et digitalt kamera, en mobiltelefon eller en mp3-afspiller og kan nikke genkendende til de udfordringer, der kan opstå, når musik- og billedfiler skal flyttes frem og tilbage. Samtidig er USB-baseret hardware nærmest blevet normen, og der kommer konstant nye gadgets. Det ligger beslag på pc’ens USB-indgange, så især netbook-brugeren ofte hurtigt løber tør for ledige porte.

Med RDP7 kombinerer Transcend kortlæser og USB-hub, og slår dermed to fluer med ét smæk. Den nye multikortlæser gør det nemt at få adgang til data på de forskellige hukommelseskort og letter filoverførslen, så man f.eks. kan printe billederne fra skituren direkte fra kortet eller overføre musik fra mp3-afspilleren til mobiltelefonen, uden først at skulle indlæse alle filerne på pc’en.

Netop ved at kombinere multikortlæseren med et 3-port USB-hub, bygger Transcends RDP7 ikke blot bro mellem pc’en og de mange forskellige hukommelseskort, men giver samtidig brugeren mulighed for at tilslutte flere eksterne enheder, såsom flash-drev, webkamera og printer, til computeren.

Med sine blot 88mm x 54mm X 10.6mm har RDP7 et elegant, praktisk og super tyndt design, der pryder skrivebordet og gør den let at tage med sig på farten. Den kombinerede multikortlæser og USB-hub kræver desuden ingen ekstern strømkilde, men skal blot tilsluttes pc’en via USB.

Fuld kompatibilitet og høj hastighed
Multikortlæseren fra Transcend er fuldt kompatibel med USB 2.0 og garanterer en høj hastighed og kompatibilitet – også når højhastigheds-hukommelseskort aflæses. Kortlæseren accepterer de mest populære hukommelseskort, herunder SD, SDHC, microSDHC, microSD, TransFlash, MMC, MMCplus, RS-MMC, MMCmobile, MS, MS PRO, MS Duo, MS PRO Duo, MS PRO-HG Duo og M2. Med en adapter understøtter RDP7 også MMCmicro, miniSD og miniSDHC-kort.

Med alle Transcends kortlæsere følger gratis download af Photo Recovery Tool, dette gælder naturligvis også RDP7. Softwaren er nem at bruge og viser thumbnails af mistet data – med Transcends Photo Recovery Tool er tabte, slettede eller formaterede filer derfor oftest kun et klik væk.

RDP7 fås i sort eller hvid, og er det ideelle værktøj til at få adgang til data lagret på hukommelseskort eller USB-enheder.

Pris og tilgængelighed
RDP7 er tilgængelig hos autoriserede Transcend-forhandlere nu.

Vejledende pris: 105,00 inkl. moms

Kilde: Transcend

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer