lørdag, november 23, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Chill Innovation SP-1

Anmeldelse: Chill Innovation SP-1

chill-innovation-sp1-01

Markedet for trådløs lyd er nærmest eksploderet de seneste år og markedet er overfyldt med forskellige løsninger, alt fra den helt simple bluetooth højttaler til avancerede løsninger til streaming.

Undertegnede har efterhånden testet og anmeldt rigtig mange forskellige trådløse bluetooth højttalere de seneste år og kun få har virkelig skilt sig ud fra mængden, hvilket jeg med det samme må tilstå at Chill Innovation SP-1 også gør, læs videre og find ud af hvorfor…

Hvad er der i kassen?

Chill Innovation SP-1 ankommer i en sjov emballage der mest af alt ligner en kæmpe æggebakke, i denne finder man Chill Innovation SP-1, USB kabel til opladning, minijack kabel, manual og ikke mindst en ekstra læder-rem i brun – den sorte er påsat som standard.

Se vores unboxing af Chill Innovation SP-1 i videoen nedenfor.

Design, funktionalitet og lydkvalitet

SP-1 er en lille lækker sag udført i børstet aluminium for et eksklusivt udseende, som samtidig gør den ret robust, når man får den i hænderne mærker man også straks at der ikke er tale om “endnu en” kina-højttaler, for den virkelig solid, er udført i lækre materialer og så vejer den lidt, i dette tilfælde er det afgjort positivt. Får man en bluetooth højttaler mellem hænderne som intet vejer og føles billig er lyden formentlig også derefter, ved SP-1 er det lige modsat.

Som den står vejer den 520 gram, hvilket ikke er alverden – men det gør den nem at transportere og er stadig nok til at den føles og står solidt på underlaget. Den måler 80 x 190 x 55 mm og det faktum placerer den vel i “mellemklassen” rent størrelsesmæssigt.

Som nævnt tidligere er den udført med en overflade i børstet aluminium, set fra siden ligner “skelettet” et C. I midten er placeret 2 stk. 50mm Kevlar Neodymium højttalerenheder, mens “revnen” mellem højttaler-enheder og foden fungerer som en passiv 10 cm. bass radiator, dette for at optimere lyden, trods de beskedne mål. Højttalerenhederne er dækket af et gitter med blødt stof udenover.

chill-innovation-sp1-04

På toppen af SP-1 findes de 4 knapper til betjening af enheden, aux indgang for tilslutning af en kablet enhed samt USB stikket for opladning af det indbyggede batteri, der iøvrigt er på 2500 mAh – hvilket giver helt op til 25 timers spilletid. Jeg har haft enheden til test i lidt over én mdr., hvor den er blevet brugt ganske meget og jeg har endnu kun opladet én gang (1. gang….) Det er altså imponerende hvad et godt batteri kan gøre for brugsoplevelsen i daglig brug!

På toppen er også føromtalte læder-rem som både fungerer som håndtag og tilføjer et “retro” og eksklusivt touch på samme tid. I kassen er én sort og én brun rem – således kan man skifte rem efter humør eller blot vælge den der passer en bedst. Ydermere er der en mikrofon, da SP-1 også kan bruges som speakerphone (håndfri) sammen med en smartphone eller tablet.

chill-innovation-sp1-03

I bunden er der monteret 4 kraftige gummi-fødder så SP-1 står godt fast på glatte overflade og ikke ridser disse – det er gennemført!

SP-1 kan bruges sammen med enhver bluetooth enhed., det kunne være en smartphone, tablet eller PC. Den understøtter bluetooth 4.0 hvilket bidrager til den lange batteritid og det bedste mulige bluetooth signal til understøttede enheder. Ved brug sammen med iPhone og iPad kan aktuel batteristand ses i displayet på enheden, dette er desværre ikke en mulighed på Android baserede enheder. Det er virkelig nemt at “parre” med ens enheder og man kan lynhurtigt skifte mellem flere enheder blot ved at starte/stoppe lyd-afspilningen på enhederne, forbindelsen sker med det samme og den være parret med flere enheder på én gang – dog kan der naturligvis nok kun afspilles lyd fra én enhed af gangen. Har man en kablet enhed man ønsker tilsluttet, det kunne være en ældre MP3-afspiller, en PC eller lign., kan dette ske via minijack.

Betjeningen af SP-1 vil normalvis ske direkte via enheden der afspilles musik fra, eksempelvis en iPad – kan kan du skifte nummer, justerer volumen og lign., men det er naturligvis også muligt at gøre direkte på SP-1 via de 4 knapper på toppen.

Lydmæssigt er SP-1 med helt fremme, det er tydligt at Chill Innovation ikke har brugt alle deres kræfter på design og lækker finish, der bestemt også blevet brugt kræfter på at få optimeret alt omkring lyden, således man får mest muligt ud af SP-1 – trods de beskedne mål. Lyden i SP-1 er utrolig detaljeret og langt mere afbalanceret end man umiddelbart forventer af en bluetooth højttaler. Den spiller virkelig godt og ikke bare højt og larmende som man ofte oplever ved andre bluetooth højttalere. Der er en fin balance mellem diskant, mellemtone og bass – sidstnævnte er langt mere markant end man forventer af en højttaler af denne størrelse og stadig uden at denne del er dominerende. En del af de billigere bluetooth højtalere har problemer med både susen og skratten, som man kun bemærker når der ikke afspilles lyd – SP-1 siger derimod ikke en lyd – netop som det bør være!

chill-innovation-sp1-02

Konklusion

Med SP-1 har Chill Innovation formået at kombinere et lækkert design der oser af stil og klasse med rigtig god og afbalanceret lyd der kan bruges til alle genre af musik og naturligvis også film, spil og hvad man ellers måtte ønske at bruge den til.

Den er helt oplagt til brug sammen med smartphones og tablets, men den er lige så velegnet til brug sammen med en PC på kontoret. Det indbyggede genopladelige batteri gør den 100% trådløs og med op til 25 timers spilletid skal man sjældent forbi en stikkontakt, og kan roligt tage SP-1 med på tur!

Med en vejledende pris på 699,- kan jeg ikke komme på én eneste trådløs bluetooth højttaler der er et bedre valg end denne – kombinationen af lækker design, materialer af høj kvalitet og den gode lyd er jeg simpelthen ikke tidligere stødt på i dette prisleje – køb den!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 699,- / Set til 599,-
Find forhandler og den bedste pris på Chill Innovation SP-1

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Lydkvalitet
Design
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

4 KOMMENTARER

  1. Hej Søren,

    Grundproduktet er et “kina-produkt” som findes i utallige afskygninger, producenter som Chill Innovation og Veho køber dette hos en eller anden producent i østen og får så “tilrettet” produktet efter Deres ønsker. Jeg har set dette højttaler med RIGTIG mange forskellige navne på, Chill Innovation’s udgave er dog uden tvivl den der spiller bedst og virker mest gennemført af dem jeg har testet, Jeg har ikke haft mulighed for at teste Veho’s udgave dog.

    Så en kopi vil jeg bestemt ikke kalde det, Veho og Chill gør bare nøjagtigt det samme – tager et flot “kina” produkt forfiner det og sælger det under Deres eget navn.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

  2. Veho udgaven er absolut ikke særlig imponerende!

    Købte den selv på et dealsite, og udover designet er der ikke så meget pænt at sige om den,

    Den er kun Bluetooth 2.0, kan ikke spille særlig højt, og skratter iøvrigt. når man skruer op. Batteri er opgivet til 8 timer, men klarer kun ca. 4-5 timer.

    http://www.veho-world.com/main/shop_detail.aspx?article=315&mode=specifications

    Min Veho er blevet udskiftet med en Chill SP-1, så fortryder kun jeg ikke gjorde det fra starten, for den er i en helt anden klasse. Der er jo en grund til at Veho’en var billigere…

  3. Læste de gode anmeldelser og købte en SP-1 fra Chill’s egen site. I forhold til en JBL Go (kr 200) lyder SP-1 kun marginalt bedre. Diskanten er lidt klarere, men begge enheder har samme bund. Og så kan JBL Go stadig spille højere hvilket er en fordel hvis man skal spille udendørs. Så er skuffet over enheden :-/

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Markedet for trådløs lyd er nærmest eksploderet de seneste år og markedet er overfyldt med forskellige løsninger, alt fra den helt simple bluetooth højttaler til avancerede løsninger til streaming. Undertegnede har efterhånden testet og anmeldt rigtig mange forskellige trådløse bluetooth højttalere de seneste år og kun få har virkelig skilt sig...Anmeldelse: Chill Innovation SP-1