fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Adonit Jot Touch med Pixelpoint

Anmeldelse: Adonit Jot Touch med Pixelpoint

Jot Touch med Pixelpoint er nyeste skud på stammen af trykfølsomme penne til iPad/iPhone fra Adonit. Som lovet i vores nyhedsindlæg, skal vi her se nærmere på hvad den kan, og hvordan den er i brug.

Hvad er der i kassen?

LLO_0274_Lars

Kassen fremviser pennen på flotteste vis, den er lavet helt i klar plast. I kassen finder vi selvfølgelig Jot Touch med Pixelpoint pennen, en magnetisk USB oplader og en kort brugsvejledning.

Design og funktionalitet

Jot Touch med Pixelpoint er lavet i metal, med et sort gummigreb nederst. Spidsen er kun 3,2 mm bred, og den ligner og føles som en almindelig god pen. Den har to knapper man kan nå med pege-, eller tommelfinger.

LLO_0275_Lars

Knappernes funktion afhænger af hvilken applikation man bruger pennen med. Dog vil et langt tryk på knappen tættest på spidsen “vække” pennen fra dvaletilstanden.

En iPad eller iPhone kan “mærke” hvor på skærmen man trykker, men ikke hvor hårdt man trykker. Derfor forbinder Jot Touch med Pixelpoint til iPad/iPhone med Bluetooth 4.0 for at kunne overføre informationen om hvor hårdt der bliver trykket. Jot Touch med Pixelpoint kan nemlig måle hele 2048 niveauer af tryk, og sende den information videre til de applikationer den understøtter, så en streg f.eks. bliver kraftigere hvis man trykker hårdere. Spidsen på Jot Touch med Pixelpoint er lavet af et hårdt materiale der gør at det føles meget som en kuglepen mod papir når man bruger Jot Touch på en iPad skærm. Spidsen ridser selvfølgelig ikke skærmen. Jeg har brugt pennen på en iPad uden skærmbeskyttelse, så jeg kan ikke udtale mig om hvordan den glider hvis man har en form for skærmbeskyttelse på sin iPad.

LLO_0277_Lars

Jot Touch med Pixelpoint er lavet i samarbejde med Adobe, så den understøtter Adobes Creative Cloud applikationer som f.eks. Adobe Line og Adobe Sketch. Og det er min erfaring at de applikationer jeg havde som understøttede den tidligere model, Jot Touch 4 også virker fint med Jot Touch med Pixelpoint.

For at oplade Jot Touch med Pixelpoint, så klikker man den magnetiske USB lader fast i enden af pennen, og sætter den til en USB port, eller USB oplader. Ved den ene knap sidder en skjult lysdiode der lyser rødt under opladning, og skifter til grøn når pennen er ladet helt op.

LLO_0285_Lars

 

LLO_0286_Lars

Det var nemt at forbinde Jot Touch med Pixelpoint til min iPad, jeg aktiverede Bluetooth på iPad’en, startede Adobe Sketch og søgte efter en pen. Jot Touch med Pixelpoint blev fundet med det samme, og var hurtigt klar til brug. Jot Touch med Pixelpoint har en opgivet batteritid på 11 timer aktivt brug, og ca en måned i passiv sleep tilstand. Jot Touch med Pixelpoint understøtter også “Palm rejection”, og det betyder at det er muligt at hvile hånden på skærmen mens man tegner, uden at applikationen tager fejl af hånden og pennen. I praksis virker det okay, dog oplevede jeg nogle få gange at strøg med pennen ikke blev “fanget” med det samme hvis jeg havde hånden på skærmen, så jeg måtte løfte pennen og prøve igen. Det var dog ikke ofte jeg oplevede det. Pennen kan naturligvis også bruges til den almindelige betjening af iPad/iPhone, dog uden trykfølsomheden. Det gør det nemmere at ramme små ikoner og taster.

Konklusion

Jot Touch med Pixelpoint er en rigtig lækker pen, det er der ingen tvivl om. Den nye spids gør det mere naturligt at tegne med den, mere end med spidsen på Jot Touch 4 som vi tidligere har anmeldt. Den har en fornuftig vægt, ikke for tung, men tung nok til at den ligger godt i hånden. De to knapper reagerer hurtigt når man trykker på dem. Hvis man kan lide at tegne, eller gerne vil tage håndskrevne noter på sin iPad, så kommer man ikke uden om Jot Touch med Pixelpoint. Dog er prisen lidt i den høje ende, så det er nok ikke en pen man køber “for sjov”, men har man et reelt behov, så tvivler jeg på at får et bedre redskab for pengene.

Pris og tilgængelighed

Vejl pris: 999,-

Find forhandler og den bedste pris på  Adonit Jot Touch med Pixelpoint

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

5 KOMMENTARER

  1. Hej
    Tak for god anmeldelse:)
    Jeg er interesseret i at vide om denne stylus er understøttet i apples program Noter?
    Det synes meget svært at finde ud af, hvilke programmer der understøtter de forskellige penne nemlig.
    Mvh Oliver

  2. Hej Oliver

    Nu har jeg ikke pennen mere så jeg kan teste det af for dig, men jeg er ret sikker på at de forskellige smarte features ikke virker i den indbyggede Notes app. Men pennen virker dog på alle touchskærme, i alle apps, blot på samme måde som en finger. For at få trykfølsomhed og de andre features, så skal man bruge en af de apps som Adonit har på deres liste her: http://www.adonit.net/jot-ready-apps/

    Håber det var svar nok, ellers må du tage kontakt til supporten hos Adonit på http://www.adonit.net/support/

    Med venlig hilsen
    Lars Lund Olsen
    http://www.eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Jot Touch med Pixelpoint er nyeste skud på stammen af trykfølsomme penne til iPad/iPhone fra Adonit. Som lovet i vores nyhedsindlæg, skal vi her se nærmere på hvad den kan, og hvordan den er i brug. Hvad er der i kassen? Kassen fremviser pennen på flotteste...Anmeldelse: Adonit Jot Touch med Pixelpoint