Amerikanerne har altid haft en tendens til at skulle lave remakes af film fra alle steder i verden i håb om at tjene penge på det samme plot i nye omgivelser. Det har ofte en negativ effekt på selve filmens integritet og unikhed, da mange af aspekterne i det originale plot går tabt i et nyt sprog eller i en ny atmosfære – den mister decideret sin charme, og virker slet ikke på samme måde som originalen, da man allerede har set plottet en gang og virkemidlerne fungerer kun på den unikke måde, som den givne instruktør i første omgang havde sat sammen. Denne problematik gælder også for denne anmeldelse af Spike Lees udgave af Chan-wook Parks ’Oldeuboi’.
Vi følger Joe Doucett (Josh Brolin), som lever et overfladisk liv i reklamebranchen, hvor hans eget alkoholproblem og manglende forbindelse til sin familie gør hans liv meget ustabilt. Efter en druktur bliver han pludselig kidnappet og placeret i et lukket rum. Han finder hurtigt ud af, at flugt er umuligt og ender med at tilbringe 20 år i fangenskab – med et diæt af usunde, kinesiske retter og blot et tv til at holde ham ved selskab. Pludselig vågner han op i friheden og dukker endnu en gang frem i dagslyset. Spørgsmålet er bare: hvorfor er han blevet sluppet fri, og hvorfor nu? Han begiver sig ud på en enorm hævnaktion i håb om at opspore gerningsmanden og samtidig genvinde forbindelsen til sin datter. Har verden glemt ham eller kan han komme tilbage til virkeligheden i god behold?
Det første som springer i øjnene i filmen, er de meget flotte, visuelle aspekter i billedredigeringen, som uden tvivl er et vigtigt kendetegn ved Spike Lees kreationer. Farverne spiller fornemt sammen og illustrerer frustrationerne og alle de andre følelser involveret i situationen gennem en formidabel struktur på billedsiden. Derudover gør Josh Brolin det formidabelt i hovedrollen som den tilfangetagne personlighed, og han formår at skildre de meget voldsomme følelser ved en frygtelig situation som denne. Han var måske ikke den, man havde forventet at se i denne rolle, men han har tydeligvis gennemgået et voldsomt hårdt træningsforløb, da han vælter indover skærmen med en overpumpet krop og action-præget attitude. Hele den absurde opbygning i filmen er meget bizart opstillet og det passer perfekt til den meget mystiske og anderledes handlingsopbygning. På disse punkter fungerer filmen optimalt, men nu kommer desværre det negative.
Selve konceptet er som sagt allerede set før, og hvis man har set originalen, så falder denne produktion helt i baggrunden. Filmen er 20 minutter kortere end det originale plot, og selve handlingen kommer slet ikke tæt på de vigtige nøglepunkter i den meget unikke fortællestil – Spike Lee har dog også udtalt, at store portioner af filmen desværre blev klippet ud af produktionen i den amerikanske censur, og det er uvist om disse scener nogensinde vil blive tilgængelige for seeren. Man kan i hvert fald tydeligt mærke, at den er kogt ned til få, væsentlige punkter, og det er slet ikke nok til at lade det originale plot komme til sin fulde ret. Det er også noget unikt over den koreanske stil i originalen, og det mister fuldstændigt sin effekt i den amerikanske genindspilning. Spike Lee har forsøgt at sætte sit unikke præg på historien, men alligevel virker det meget som en kedelig genudgivelse i meget stramme, censurerede tøjler.
Konklusion
Selve æstetikken i filmens plot mister sin effekt gennem de amerikanske skuespillere og den censurerede tilgang, da aspekter såsom de meget velkoreograferede slagsmål og den klassiske billed- og lydsammenkobling til karate-æraen er gået tabt i overførslen. Der er slet ikke nok fokus på de vigtige slagsmål eller de meget voldsomme følelsesmæssige interaktioner mellem personerne, og man føler bare at en fantastisk usleben diamant er blevet poleret til døde og kun kan underholde sarte sjæle og mainstream-publikummet. Lees fortolkning er flot og interessant, men langt fra stærk nok til at kunne leve op til originalen og generelt slet ikke stærk nok til at stå som en selvstændig fortælling. Samlet set er Oldboy et eksempel på, hvorfor amerikanerne i mange tilfælde ikke burde genindspille filmen på deres måde, da filmene mister deres værdi og falder i dårlig jord hos dem, som allerede har set originalen. Josh Brolin gør sit bedste i denne censurerede remake, men det er langt fra nok til at gøre filmen til mere end en middelmådig oplevelse.
Pris og tilgængelighed
Release: 05-12-13 på Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Oldboy
Oldboy Trailer
[youtube id=”ZrLcnrnEqyI” width=”600″ height=”350″]
