Instruktøren Oliver Stone har i gennem tidens løb været kendt som en af de helt store kunstnere, og har formået at kreere nogle ægte klassikere såsom Platoon og Natural Born Killers. Personligt har min favorit altid været Platoon, da jeg altid har haft en forkærlighed for realistiske krigsfilm, men denne gang kigger vi nærmere på hans mere politiske og konspirationstekniske kreation fra 1991, JFK.
På Elm Street i Dallas, Texas, d. 22. november 1963 kl. 19.30 dansk tid blev den amerikanske præsident John F. Kennedy skudt og dræbt af en ukendt gerningsmand. Kort efter blev den unge Lee Harvey Oswald anholdt og sigtet for mordet, hvorefter Oswald blev dræbt af natklubejeren Jack Ruby udenfor en retssag. Mordet lukkede sagen for yderligere efterforskning i detaljerne, men der var stadig en masse løse tråde og mystiske tilfælde, som ikke passede ind i historien – denne film omhandler de massive mængder materiale, som distriktsadvokaten Jim Garrison opsnusede og nærstuderede i forsøget på at finde frem til den ægte sandhed.
Filmen lægger ud med en lækker, informerende montage, som fortæller om de meget vigtige nøglebegreber og øjeblikke, som ligger bag Kennedy-mordet. Scenografien er overdrevet fantastisk og virkelighedstro, da man ikke blot får et realistisk indtryk af tiden, tøjet og omgivelserne i 60’erne, men også får nogle præstationer fra skuespillerne, som lægger sig utroligt tæt op af de virkelige personer. Historiske fakta blandes med konspirationsteorier i en enormt velklippet struktur – dialogerne omtaler visse emner, som efterfølgende bliver klippet ind i samtalen for at sætte et visuelt præg på de ting, som bliver diskuteret.
Der er en pirrende eskalering i handlingen, som knuger seeren i sit jerngreb af interessante teorier og overtalende metoder. Hvis man har overskud og interesse for filmens virkelige koncept, så virker 3 timer og 25 minutter faktisk slet ikke så længe. Filmen er også Directors Cut, hvor man får alle de detaljer med, som instruktøren måske ikke fik lov til at bruge i biografversionerne. Der er voldsomt meget materiale omkring denne sag – en masse bøger, tekster, udtalelser og optagelser – og disse forskellige remedier bliver visualiseret i en formidabel billedredigering, som formår at åbne historien op skridt for skridt. Der er generelt voldsomt mange informationer, men hvis bare følger godt med, så bliver informationerne leveret i det rette tempo og i de rigtige proportioner.
Filmen er en blanding af sorthvide optagelser og farvebilleder, som er med til at give filmen et dokumentarisk udseende med det formål at få tingene til at virke mere realistiske og virkelighedstro. Desuden er mange af scenerne optaget med gamle, klassiske teknikker i grynet kvalitet, som værner om den teknologiske tid, historien befinder sig i. Derudover er der meget fokus på ansigtsmimik, hvor man skal vurdere, om der bliver løjet eller talt sandt. Det hele bliver endnu mere fantastisk på grund af et stærkt team af dygtige skuespillere, som virkelig integrerer filmens koncept i deres præstationer og leverer solidt skuespil – Kevin Costner som den benhårde detektivskikkelse, Gary Oldman som den mystiske Lee Harvey og ikke mindst Tommy Lee Jones som den usympatiske forretningsmand Clay Bertrand.
Det er ikke uden grund at filmen vandt Oscaren for bedste filmredigering dengang, da det virkelig kræver en fantastisk instruktør at kunne levere så mange informationer på så nervepirrende og stemningsopbyggende en måde. Filmen lægger beviser, rygter, konspirationer og kolde fakta på bordet i løbet af filmens 3 timer og 25 minutters spilletid og lader det være op til seeren at vurdere, hvad man skal tro på. Overordnede er det en visuelt imponerende rejse ind i sagens kerne, som virkelig sætter tingene i perspektiv. Den kære John Williams, som har stået for fantastisk musik i uforglemmelige film såsom Indiana Jones og Star Wars, har kreeret de musikalske undertoner i handlingen, og man sætter virkelig pris på de stemningsopbyggende og ikke mindst den djævelsk velkoreograferede tempo-booster.
Filmen følger ikke kun efterforskningen af JFK-mordet, men følger også hovedpersonens voldsomme besættelse af sagen, som påvirker hele hans families dagligdag. Det er ofte besættelse, man sammensætter med konspirationer og myter, og der bliver beskrevet yderst godt i denne film. Filmen dækker også andre voldsomme følelser såsom paranoia, had og den klassiske ’David vs. Goliat’, som langsomt bliver bygget op i takt med, at beviserne begynder at dukke op på skrivebordet.
Bonusmateriale
Her finder man en række slettede/forlængede scener, selvom man ikke troede, at der kunne være flere detaljer i filmen. Derudover kan man se en lille dokumentar, som går i dybden med selve filmens tilblivelse, samt et interessant kommentarspor, hvor Oliver Stone kaster lys over de forskellige scener i filmen. Samlet set en lille, men underholdende portion bonusguf.
Konklusion
Samlet set er JFK et af de mest gennemførte historiske filmværker, jeg nogensinde har set. Filmen formår at få alle detaljer med uden at blive langtrukkent, kedelig eller overdrevet. Skuespillet skærer ind til benet og understreger alvoren i temaet, og man kan ikke andet end at blive en smule skeptisk i forhold til, hvordan det egentlig gik til tilbage i tiden. Dette er uden tvivl en formidabel klassiker, som underholder på et utal af aspekter i forhold til den virkelige historie overfor konspirationerne.
Pris og tilgængelighed
Release: 15-11-13 på Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på JFK
JFK Trailer
[youtube id=”LwfI93JFyUY” width=”600″ height=”350″]
