Listen over Disney-klassikere er nået op over 50 film i gennem tidens løb, og i starten af det nye årtusinde blev en række anderledes koncepter sat i værks. Her kan bl.a. også nævnes min tidligere anmeldelse af Skatteplaneten, men i denne omgang kigger jeg nærmere på den nytænkende Atlantis – filmen om en by, som eftersigende på mystisk vis skulle være sunket i havet flere hundrede år tilbage i tiden.
Vi følger den unge antropolog og lingvist Milo (Michael J. Fox), som hele sit liv har studeret myten om det forsvundne rige Atlantis. Ingen af hans økonomiske forbindelser vil sponsorere en ekspedition i nærheden af Island, da de alle mener, at Milo er blevet skør. Det samme sagde de om hans bedstefar, som havde samme passion – en dag modtager Milo dog en pakke fra sin bedstefar, som skulle være leveret et stykke efter hans død. Pakken indeholder en bog, som eftersigende viser vejen til det forsvundne rige, og med en række pengegriske opdagelsesrejsende drager de afsted på en utrolig rejse. Der lurer farer ved hvert hjørne – hvem kan stole på hvem? Og hvad gør de, når eller hvis de finder byen?
Filmen baserer sin historie og handling på en allerede velkendt myte om Atlantis, og denne visualisering af et gammelt rygte giver grobund for en masse solid spænding. Det er ofte et velkendt træk ved Disney, hvor selskabet finder en original idé og gør den endnu mere original ved at lave nogle små finjusteringer i konceptet. Idéen fungerer egentlig også meget godt og man kan mærke Disney-magien i op til flere af scenerne. Problemet er bare, at humoren kommer lidt dårligt fra start, da meget af underholdningen baseres på billige grin og falde-på-halen-komik. Heldigvis er tempoet i de fleste scener så højt, at handlingen spytter vittighederne hurtigt nok ud til, at man begynder at grine. Dog undrer man sig lidt over, hvordan humoren kan være så barnagtig, når selv konceptet er så voksen-venligt.
Filmen byder på en masse forskellige ikoniske figurer, som på flere punkter leverer nogle solide bekendtskaber, men samtidig også falder i klichéfælden op til flere gange. Karaktererne er yderst stereotype og der er ikke rigtig en speciel personlighed eller karakter, som man husker filmen for – det er ellers ofte et vigtigt kendetegn ved disse animationsfilm, men i denne film haltes der lidt på den front. Der er ikke særlig meget hjertevarme eller hygge i denne film, da den mest af alt er drevet af spænding og en hektisk skattejagtsagtig rejse. Visuelt er filmen ret imponerende, da den spiller perfekt mellem lys og skygger, hvilket giver et realistisk billede af deres rejse på havets bund. Den adskiller sig fra andre produktioner i genren på grund af den lidt mere voksenfokuserede handlingseskalering, og der er ikke rigtig fokuseret på nogen blødsødne virkemidler. Det virker forfriskende interessant, hvis ikke humoren haltede bagefter i niveau.
Tegnestilen minder lidt om en anden klassisk tegnefilm, Drengen og Jernkæmpen, hvor tegningerne er mestret til perfektion og ikke tillader nogle afslappede linjer i konturerne. Det fungerer på sin vis rigtig godt i denne film, da temaet er meget mørkt, dystert og knapt så børnevenligt. Meget af filmen er optaget i en masse montager med musikalske undertoner, og det fungerer også ret godt i små doser. Men denne film gør det lige lidt i overkanten, hvilket værner om, at visse scener er placeret i handlingen som fyld. Den visuelle side er imponerende, men der skal helst være et solidt samarbejde mellem handlingsforløbet og de visuelle aspekter, da en film ikke udelukkende kan få sin succes ud fra effekterne.
Bonusmateriale
På bonusområdet finder man en række slettede scener, som giver et indblik i flere aspekter af filmen, som blevet cuttet af inden det endelige resultat. Derudover går flere småklips i dybden med de forskellige figurer og animationer i filmen, samt fokuserer på, hvordan man taler atlantisk. Indholdet er ikke særligt dybdegående og materialet virker lidt indholdsfattigt i forhold til andre Disney-film.
Konklusion
Samlet set mangler man lidt en gnist i gennem hele konceptet, som kan drive filmen af sted på andet en blot simpel humor og nogle flotte effekter. Klichéen med en ekspedition hvor flere af deltagerne har ugler i mosen, er set et utal af gange, og det er også gældende i denne film – desværre er det ikke voldsomt nytænkende, og giver ikke den nødvendige dybde i handlingen. Atlantis er mere voksenvenlig film, som underholder med et nytænkende plot og flotte effekter, men halter lidt i forhold til forventningshorisonten af en Disney-produktion.
Pris og tilgængelighed
Release: 27-03-14 på Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Atlantis
Atlantis Trailer
[youtube id=”pZXNBq1AOoc” width=”600″ height=”350″]
