fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Upside Down (DVD)

Anmeldelse: Upside Down (DVD)

movie_files_2550

Sci-fi-genren har med tiden blevet videreudviklet og finpudset til særklasse, hvilket kan ses i et utal af forskellige kreationer gennem tidens løb. Dog har de visuelle effekter ofte taget overhånd i visse aspekter, hvor handlingen bliver skubbet væk. I denne film, Upside Down, er der en fin balance mellem handling og effekter, men kvaliteten af begge lever ikke helt op til forventningen af konceptet.

Handlingen følger en alternativ virkelighed, hvor to planeter ligger helt tæt op ad hinanden og deler den samme sol. På trods af den relativt korte afstand mellem verdenerne, så ødelægger tyngdekraften muligheden for at være sammen med folk fra den modsatrettede planet – og det er desuden ulovligt, da den ene verden tilhører de rige, mens den anden hører til de fattige. Dog formår Adam(Jim Sturgess) og Eden(Kirsten Dunst) at se hinanden i smug, men kampen for kærlighed viser sig at blive en sværere rejse end først antaget.

Effekterne i denne film er på visse punkter ret gode, men konceptet kræveret  langt større budget for at kunne nå sit maksimale udbytte. De visuelle effekter fungerer godt under små, intime forhold mellem personerne, men først når kameraet panorerer udover det overnaturlige univers, så bliver det hele alt for kunstigt. Specielt henimod filmens kulmination er konceptet helt i gennem amatøragtigt, hvor de voldsomme visuelle effekter mellem de to planeter ser så utroligt kunstigt ud. Desuden ligner personerne under denne scene computer-figurer, som slet ikke formår at blive en del af det overordnede billede. Skuespillerne lever sig egentlig ret så godt ind i deres roller som forelskede mennesker med en umulig kærlighed, og når de interagerer under isolerede forhold spiller skuespillet rigtig godt i igennem.

Instruktøren bøvler med at forklare, hvor lang en afstand der er mellem de to verdener. Visse film beskæftiger sig med et meget avanceret koncept, men mange vælger at lægge de akademiske betegnelser bag sig og blot fokusere på, at det kan lade sig gøre. Dog undlader instruktøren i denne film at give lidt for lidt information omkring hele konceptet, hvilket gør det en smule svært at tage det hele seriøst. Konceptet er faktisk meget interessant, og kommer rigtig godt fra start – problemet med så mange film er dog bare, at konceptet ikke formår at holde vand i en hel spillefilmslængde. Efterhånden bliver scenografien også en smule irriterende i længden, da man hele tiden skal forholde sig til folk, som skiftevis vender på hovedet. Konceptet ville egentlig passe perfekt til en kortfilm på ca. 10-12 minutter.

På visse punkter virker filmen lidt klichépræget, da konceptet minder om Neill Blomkamps ’Elysium’, hvor to verdener er adskilt af afstand og rigdom. Opsætningen af filmen i forhold til realistiske virkemidler indenfor alternativ tyngdekraft fungerer egentlig meget godt, men der er bare nogle plothuller hist og pist, som desværre gør flere af tingene ret så utroværdige. Slutningen bevæger sig pludselig over i et spil-agtigt udseende, som virkelig undergraver effekternes professionelle udseende. Men filmen skal alligevel have stor ros for sit interessante forsøg på at skabe et helt nyt plotsystem, som er meget originalt og egentlig meget betagende.

Konklusion

Samlet set er Upside Down er middelmådig film, som formår at få nogle lyspunkter gennem det utroligt opfindsomme plot og til tider flotte scenografi. Der hvor filmen til gengæld mister sin kvalitet, er i de forskellige plothuller, effekternes efterhånden mangelfulde udseende og ikke mindst den lidt haltende handling. Hvis man har lyst til at se et originalt koncept, så er dette en film lige for dig, men hvis du derimod har brug for lidt mere professionelle effekter og større produktionsværdi, så skal du kigge nærmere på lidt mere kendte instruktører.

Pris og tilgængelighed

Release: 27-02-14 på DVD.
Find forhandler og den bedste pris på Upside Down

Upside Down Trailer

[youtube id=”XtixqUXid9A” width=”600″ height=”350″]

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer