fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: ZyXEL NSA325 v2 NAS

Anmeldelse: ZyXEL NSA325 v2 NAS

En NAS, eller Network Attached Storage er en enhed der bruges til at dele filer på et netværk. Efterhånden som de er blevet kraftigere, og prisen er faldet, så har de fået mange flere funktioner, og der er mange spillere på markedet. I dag skal vi se på en budgetvenlig NAS fra ZyXEL, nemlig deres NSA325 v2.

Hvad er der i kassen?

LLO_7388_Lars

I kassen finder vi:

  • ZyXEL NSA325 v2
  • Strømforsyning med Europæisk stik, og Britisk stik
  • Et ethernetkabel
  • En CD med NAS starter program, brugervejledning og Quickguide
  • En pose skruer til at montere harddiske med
  • En trykt kom-godt-i-gang folder.

Specifikationer

  • 2.5” or 3.5” SATA I/II hard disk interface supported
  • One Gigabit Ethernet RJ-45 connector
  • Two USB 2.0 ports
  • One USB 3.0 port
  • Buttons:
    • Power button
    • Copy/Sync button
    • Reset button
  • Smart fan design
  • Power consumption:
    • Access mode: 27 watt
    • Hard disk spin-down mode: 7 watt

Design og funktionalitet

ZyXEL NSA325 v2 er lavet i sort plastik, med ZyXEL logo på siderne.

LLO_7393_Lars

På fronten finder vi tænd/sluk knap, et panel med lysdioder der viser aktuelt status på NAS’en og diske. Vi finder også en kopi-knap og en USB3 port. Idéen med knappen og porten er at man kan sætte en USB harddisk, eller memorystick i USB porten, trykke på knappen, hvorefter indholdet bliver kopieret over på ZyXEL NSA325 v2 uden at man skal have indholdet via en computer. Man kan indstille hvorledes backup skal foregå, og om der også skal laves backup af data på NAS’en til USB disken. Det betyder at det går ret stærkt, og det er nemt at få back-up af sine data.

LLO_7392_Lars

På bagsiden finder vi den eneste blæser der er i enheden, og som ganske lydsvagt holder diske og elektronik kølet ned. Vi finder også 2 USB2.0 porte hvor man kan tilkoble USB diske, digital kameraer og andet der understøtter USB mass-storage. Man kan også tilslutte en printer og få ZyXEL NSA325 v2 være printerserver. Det er også på bagsiden at netværk og strøm skal tilsluttes.

LLO_7395_Lars

ZyXEL NSA325 v2 bliver leveret uden harddiske, så det første man skal gøre er at sætte en eller to harddiske i enheden. Det er ganske let, man trækker den ene side af, og så følger fronten med. Det afslører to rammer som harddiskene skal monteres i. Man trækker rammen ud, skruer disken i med de medfølgende skruer, og skubber disken ind i ZyXEL NSA325 v2 igen. Så nemt er det.

LLO_7413_Lars

Der sidder gummibøsninger i rammerne, så vibrationer fra diskene ikke bliver overført til NAS’ens kabinet. Den er faktisk også rimelig støjsvag under brug. Ikke så støjsvag at jeg ville stille den i et soveværelse, men støjsvag nok til at den bestemt ikke er generende på kontoret.

Den er nem for førstegangsbruger at sætte op, man sætter ZyXEL NSA325 v2 til sin router med det medfølgende ethernetkabel, og kører Starter programmet fra CDen. Så bliver ZyXEL NSA325 v2 fundet på netværket, diskene initialiseret og de gængse netværksshares bliver oprettet.

09-02-2014 13-28-33

Hvis man kun ønsker at bruge ZyXEL NSA325 v2 til at dele filer og medier, så er opsætningen faktisk færdig her. Dog kan man altid logge ind på ZyXEL NSA325 v2 via en browser, og lave mere avancerede opsætninger. Selve styresystemet i ZyXEL NSA325 v2 er overskueligt, og reagerer hurtigt. Har man bare lidt erfaring med netværk og NAS, så er det nemt at oprette brugere og give rettigheder, og i det hele taget sætte de funktioner op som man har tænkt sig at bruge.

09-02-2014 13-35-29

ZyXEL NSA325 v2 er en NAS rettet mod deling af medier på netværket, men det betyder ikke at den mangler andre features. Den har bl.a. FTP, MySQL, Download service, iTunes server og Squeezecenter support. Men hovedvægten lægger på mediedeling, så der har jeg også lagt hovedvægten af min test.

Tilgangen til medier er browser baseret, og hedder PlayZone. Man får en flot menu med de forskellige muligheder på en meget brugervenlig facon.

09-02-2014 14-16-20

Jeg har testet den med en Windows 7 computer. Som det ses så er det nemt at finde sine medier. Vælger man f.eks. video, så ender man i et skærmbillede der præsenterer alle de film der findes på ZyXEL NSA325 v2, og så kan man starte afspilningen med et simpelt dobbeltklik. Det samme gør sig gældende med musik og fotos. Musik og video bliver afspillet ved hjælp af VLC og Windows mediaplayer, som man skal have installeret. Fotos bliver vist i en ret hurtigt fotofremviser i browseren. Alt i alt en meget brugervenlig tilgang til at finde indhold frem.

Har man en tablet eller telefon så findes der apps der kan give stort set samme funktionalitet. Jeg har testet med en iPhone 5 og en iPad. App’en zCloud giver stort set de samme muligheder med hensyn til medier, man skal bare lige igennem nogle flere skærmbilleder. Dog er app’en noget langt tid om at vise store billeder i forhold til browser versionen, og videoer skal selvfølgelig være i et format iOS understøtter. Med app’en zMedia så har man fuld kontrol over ZyXEL NSA325 v2, man kan browse filer, vise billeder og video, og styre de indbyggede funktioner. zMedia tilbyder næsten de samme muligheder som det browser baserede administrationspanel.

Konklusion

ZyXEL NSA325 v2 er en prisbillig NAS, men det betyder ikke der er sparet synderligt på funktionerne. Den er oplagt som centrum for den lille families netværk, hvor man nemt kan lære ungerne hvordan de finder deres film og musik i en browser, mens resten af familien har en fuld funktionsdygtig NAS til fildeling, billedgallerier, backup, FTP og alle de andre funktioner ZyXEL NSA325 v2 tilbyder. Den er hurtig til at reagere når man benytter det browserbaserede administrationssystem, og til hverdagens opgaver har den rigeligt overskud. Det er en rigtig god entry-level NAS, til almindeligt hjemmebrug. Designet kan man altid diskutere, men jeg synes det er en kende kedeligt med sort plast.

[checklist]

  • Brugervenlig
  • Mange indbyggede funktioner
  • Prisen

[/checklist]
[badlist]

  • Understøtter f.eks. ikke web kamera til overvågning uden PC
  • Designet

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca 800,- (dertil skal lægges prisen på diske der skal købes separat)

Find forhandler og den bedste pris på ZyXEL NSA325 v2

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

5 KOMMENTARER

  1. Hej Lars.
    Kræves der noget særligt, for at jeg skal skal kunne se foto/video på mit Sony Smart TV via NAS’en?
    Jeg har haft en NETGEAR NAS før som jeg sagtens kunne finde på tv’et. Men den kunne ikke afspille video til TV’et.

  2. Hej John

    Der må jeg blive dig svar skyldig. Jeg ved ikke hvad dit TV kræver fra en NAS for at afspille video, og jeg har desværre heller ikke adgang til NSA325 længere. NSA325 kan streame via standarden DLNA, så hvis dit TV understøtter det, så burde det virke. Men jeg kan som sagt ikke komme det nærmere.

    Med venlig hilsen
    Lars Lund Olsen
    http://www.eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

En NAS, eller Network Attached Storage er en enhed der bruges til at dele filer på et netværk. Efterhånden som de er blevet kraftigere, og prisen er faldet, så har de fået mange flere funktioner, og der er mange spillere på markedet. I dag...Anmeldelse: ZyXEL NSA325 v2 NAS