fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Riddick (Blu-ray)

Anmeldelse: Riddick (Blu-ray)

movie_files_2494

I starten af det nye årtusinde begyndte Vin Diesel for alvor at statuere sig selv som en rigtig action-helt i film såsom the Fast and the Furious og Pitch Black. Den førstnævnte har udæsket intet mindre end seks film, men en syvende på trapperne, mens den sidstnævnte kun fik en enkelt efterfølger, Chronicles of Riddick – men Vin Diesel satte sig i producer-stolen og gik i krig med en tredje film, og det er den, jeg kigger nærmere på i denne anmeldelse.

Vi møder forbryderen Riddick på en gudsforladt planet, hvor han med nød og næppe har overlevet et attentat. Attentatet får vi først at vide et godt stykke inde i filmen, mens vi følger hans hårde kamp for at restituere på en planet, hvor alle vil dræbe dig. Riddick kommer på benene og sender et nødsignal ud i rummet, hvilket lokker alverdens dusørjægere til ham – hvem kommer i sidste ende til at forlade planeten i live?

2419_FPF_00245R

Selve konceptet i filmen er meget interessant, da denne tredje film også beskæftiger sig med denne anti-helt, som både er forbryder, men også kæmper for retfærdighed. Det giver nogle muligheder i filmen, hvor ’helten’ kan agere som han vil, hvilket bidrager med en hvis form for herlig uforudsigelighed. Selve konceptet har også bevæget sig lidt væk fra toerens meget eventyragtige opsætning, som fungerede en smule vag og u-opfindsomt. Denne tredje film har i stedet fundet gejsten fra etteren, hvor konceptet var mørkt, dystert og barskt. I stedet for at forsøge at imponere gennem visuelle effekter og make-up-færdigheder, er fokusset sat på den mere mørke, isolerede side af historiens alvor.

2419_FPF_00433R

Fokusset i sig selv er plantet lige i midten af figuren Riddick, hvilket giver en meget mere personlig historie af karakteren. Riddick i sig selv er jo det største trækplaster i selve franchisen, og her får han heldigvis opmærksomhed for alle pengene. Konceptet i sig selv derfor meget indskrænket og fokuseret, hvilket fungerer meget bedre en pompøse og overdådige effektdetaljer. Vin Diesel er godt oppe i årene, men formår alligevel at vise en fantastisk fysik endnu en gang, og karakteren formår stadigvæk at være utrolig interessant.

Filmen har dog også et stort forbrug af visuelle effekter, men denne gang er det mere begrænset og gennemført. Specielt væsenerne fra det ydre rum såvel som Riddicks lysende natteøjne er nogle af de aspekter i filmen, som virkelig er bearbejdet til finesse. Omgivelserne bliver til tider en smule kunstige at se på – specielt når personerne løber rundt omkring i landskabet, hvor man op til flere gange bemærker en hvis mangel på sammenhæng mellem objekt og baggrund. Men generelt skal filmen have stor ros for effektopsætningen, da den spiller fornemt sammen med handlingens eskalerende tempo. Ofte bliver film dårligere, når man tilsidesætter historien frem for effekter og karakterer, men i denne sammenhæng fungerer det sublimt. Vi er nemlig mere interesserede i at lære hovedpersonen bedre at kende, og baggrundshistorien er derfor den mindst vigtige i denne sammenhæng.

2419_FPF_00381R

Bonusmateriale

I bonussektionen finder man en dokumentar, som går i dybden med Vin Diesel og hans forhold til sin karakter. Derudover går et par klips i dybden med dusørjægerne i filmen, og som det sidste finder en interessant tegneserie-film med Riddick. Samlet set en lidt kort omgang bonusguf, men alligevel meget interessant.

Konklusion

Samlet set er Riddick en spændende tredje installation af franchisen – fokusset er vendt tilbage til karakteren Riddick og hans evner, hvilket giver et mere personligt og interessant indblik i universet. Effekterne er lige tilpas og leverer en solid dybde i det sci-fi-inspirerede univers. Vin Diesel leverer endnu en gang øretæver med fede one-liners og denne film bringer underholdningsværdien tilbage i franchisen.

Pris og tilgængelighed

Release: 06-02-14 på DVD og Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Riddick

Riddick trailer

[youtube id=”zH3O-CeZckE” width=”600″ height=”350″]

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer