mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Harold & Maude (Blu-ray)

Anmeldelse: Harold & Maude (Blu-ray)

Harold-Maude-15541249-7

Kærligheds film er uden tvivl den genre, som producerer flest film hvert år. Det har desværre også oftest den effekt, at originaliteten forsvinder i et overvældende bjerg af klicheer. Når man efterhånden kan tælle på én hånd de originale film, som bliver produceret hvert år, er det dejligt, at man kan kigge tilbage på nogle af de lidt ældre klassikere, som bliver genudgivet.

Harold og Maude fortæller historien om den dødsfikserede unge dreng, Harold, som keder sig i sit liv hos sin rige mor. Han har alle de penge, man kan ønske sig, men livet er kedeligt og intetsigende. Han begynder at fake sin egen død gennem forskellige effekter, og selvom at moren så småt er immun for hans eskapader, begynder han hurtigt at skræmme forskellige, kvindelige bejlere væk. Han møder den livsglade Maude til en begravelse, hvor de begge nyder at være til stede i dødens øjeblik. De danner et unikt venskab på utroligt særegnede præmisser, men langsomt begynder Harold at finde glæden til livet igen.

Jeg har kun hørt om denne film omtalt i komedieklassikeren ’There’s something about Mary’, hvor Cameron Diaz’ karakter kalder filmen for ’the greatest love story of our generation’. Jeg er nu ikke helt enig i den overvældende titel, men filmen er rigtig opfindsom og interessant. Skæve kærlighedskomedier har altid været min favoritdel af dramagenren, da de ofte skildrer historier, som man ikke ser til hverdagen. Det er nemt nok at skabe en klassisk kærlighedshistorie, men kræver dygtig instruktørkunst at kunne skabe en unik kærlighed. Meget af denne originalitet stammer også fra interaktionerne mellem skuespillerne, og det kommer virkelig til sin ret i denne film.

Ruth Gordon og Bud Cort spiller de to forskellige hovedroller, og der opstår virkelig gnister mellem dem i deres skuespil. De er begge to relevant ukendte på det store lærred, men de formår virkelig at leve sig ind i deres roller. Harold hader hverdagens, mens Maude omfavner den, og deres indbyrdes kollision af forskellige værdier hjælper dem begge frem til en bedre tilværelse i livet. Bud Cords ukendte status i filmverdenen overfor Ruth Gordons stjerneomdømme gør, at deres forhold til hinanden såvel som karakteristiske attituder virker meget mere realistisk, da de begge er nede på jorden i deres forhold. De skaber nogle pragtpræstationer, som seeren kan relatere til på den ene eller anden måde.

Konklusion

Selve handlingen virker lidt langtrukkent i visse øjeblikke, hvor optagelserne blot består af montage-lignende scenarier, hvor man følger nogle panoreringer ud over landskabet og de to hovedpersoner uden dialog. Heldigvis er resten af filmen en herlig cocktail af skæv humor, underlig kærlighed og ikke mindst en undersøgelse af mennesket som et finurligt væsen. Humoren danner nogle associationer til de klassiske elementer fra Monty Python-serien, mens kærligheden er meget unik og ikke rigtig set før. Selve filmen varer blot 1 time og 30 minutter, hvilket passer perfekt til en lille filmperle, som både underholder og påvirker vores syn på kærligheden.

Pris og tilgængelighed

Release: 03-10-13 på Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Harold & Maude

Harold & Maude Trailer

[youtube id=”u-cOukYeGVM” width=”600″ height=”350″]

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer