fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Hauppauge HD PVR Rocket

Anmeldelse: Hauppauge HD PVR Rocket

hauppauge-hd-pvr-rocket-04

Nu kan du have din gaming optager med i lommen for Hauppauge har netop lanceret deres seneste videooptager, der trods en kompakt størrelse optager både Full HD video med lyd og kommentatorspor. Som noget nyt kan den optage direkte på et USB-stik og vi skal nu se nærmere på hvad den kan.

Hvad er der i kassen?

Hauppauge HD PVR Rocket videooptager, USB strømkabel med Y-split (data og strøm), HDMI kabel på 2 meter, Component kabel til PS3, hurtig installations guide.

Se vores unboxing af Hauppauge HD PVR Rocket nedenfor.

[youtube id=”AnXeH8UtNgI” width=”600″ height=”350″]

Design

Hvis det ikke var fordi jeg var bekendt med Hauppauges tidligere produkter og disses kvalitet og funktionalitet ville jeg i en butik gå langt udenom et produkt som Hauppauge HD PVR Rocket fordi både æsken og produktdesignet ikke ser særlig indbydende ud. Det gælder uden at skulle være sagt at man ikke skal dømme en bog på dets omslag, men efter min mening skal der gøres mere ud af det designmæssige udseende på produkterne før de slår igennnem. Æsken er måske mindre vigtig, men når man er i gang med at pakke Hauppauge HD PVR Rocket op så har man på fornemmelsen at man har med et produkt fra starten af det sidste årti at gøre grundet den kantede form, farvesammensætningen og især en rød knap og mikrofonstyringen i toppen. Dette design var helt acceptabelt dengang de første af disse gaming videooptagere kom på markedet, men der må gerne have sket noget siden.

hauppauge-hd-pvr-rocket-01

Da vi nu har konstateret at Hauppauge HD PVR Rocket må være designet med det praktiske for øje, kigger vi nærmere på de designmæssige valg i detaljer. I bagsiden af Hauppauge HD PVR Rocket har man en USB-port, AV-port og to HDMI-porte hhv. Out og In. USB-porten giver strøm til enheden og også data, hvis man slutter den til en PC. AV-porten er til komponentstik, mens HDMI-portene taler for sig selv. foran har man blot en mikrofon-jack indgang samt USB-port til den enhed man ønsker at optage på, altså USB-flashdrev. På toppen af Hauppauge HD PVR Rocket har man i venstre side en stor rød knap, som bruges til at påbegynde og ende optagelserne med. I højre side har man en “mixer” og denne gør det muligt at sammensætte mixet af game-lyd med det kommentatorspor man via en tilsluttet mikrofon er ved at optage. På denne måde kan man vælge hvad der skal veje mest i den endelige video, men da man ikke har nogen indikator på forhånd skal man prøve sig frem de første gange. Man kan her på mixeren også mute mikrofonen eller låse indstillingerne så man ikke kommer til at ændre dem ved en fejl.

hauppauge-hd-pvr-rocket-03

På midten af Hauppauge HD PVR Rocket har man en tynd ring, som lyser op når man har sluttet den til sin gaming rig og denne fortæller om opsætningen er sat korrekt op og om man er klar til at optage. Når man får det grønne lys, bogstaveligt talt, kan man trykke på den røde knap i toppen og påbegynde sin optagelse. Forskellige lys fortæller om der fx er et USB-stik klar, om HDMI-signalet er HDCP-beskyttet osv.

I selve bunden af Hauppauge HD PVR Rocket har man intet andet end fire små fødder, der skal holde enheden på plads og det virker efter hensigten. Alt sammen taget i betragtning er det ærgerligt at designet på denne er en smule mindre attraktivt, for det praktiske design er egentlig ganske fint gennemtænkt og den røde knap gør det i hvert fald meget nemt at starte og slutte en optagelse. Portene er velplaceret så man har forbindelserne bag til mens mikrofon og USB-stik ligger foran, da disse kan forventes at skiftevis blive taget ud.

hauppauge-hd-pvr-rocket-05

hauppauge-hd-pvr-rocket-02

Funktionalitet

Opsætningen af Hauppauge HD PVR Rocket er ganske simpel, uanset om man bruger en HDMI eller Component enhed og de fleste har et eller andet USB-flashdrev liggende, som man kan starte ud med for at finde ud af, hvor meget plads man efterhånden skal bruge før man skal tømme enheden. Hvis man slutter Hauppauge HD PVR Rocket til en PC med dertilhørende software kan man naturligvis undvære brug af USB-flashdrev og udnytte den ledige plads man har på computerens harddisk. Eftersom min computer kører med en SSD i beskeden størrelse er USB-flashdrevet nærmest det bedre valg og desuden er det måske hellere PS3 eller Xbox man vil spille på. Opsætningen foregår ganske enkelt ved at man tilslutter de fornødne kabler og LED-indikatoren på selve Hauppauge HD PVR Rocket viser status for, hvornår man er klar til at optage. Når man så er det så trykker man ganske enkelt på den røde knap, meget passende for dem der kender REC indikatoren på de gamle vintage enheder, såsom VHS-optagere, som nærmest hører til det forrige århundrede. Når man er færdig med sit game trykker man ganske enkelt på knappen igen og herefter er der gemt en video på USB-flashdrevet med ens optagelse. Hauppauge HD PVR Rocket gemmer direkte på enheden, og det betyder at det er at foretrække at USB-flashdrevet man anvender er godt struktureret ellers da man ellers kan miste overblikket over, hvor ens optagelser befinder sig. Kort sagt havde det været at foretrække at en simpel ting som det at filerne blev gemt i en speciel mappe var muligt.

Kigger man nærmere på de videofiler, som Hauppauge HD PVR Rocket generer så er det i acceptabelt høj kvalitet (1080p og 30fps) ved brug af H.264 videokompressionenn. Dette er tilstrækkeligt til at man får et flydende billede uden lag eller ghosting og, hvis videon skal redigeres eller uploades er både lyd- og billedekvalitet bestemt til at leve med. Kvaliteten af kommentatorsporet afhænger nærmest udelukkende af den mikrofon man sætter til og selvom indstillingsmulighederne med mixeren er begrænsede, så er det tilstrækkeligt til de flestes behov. Man kan altså ikke sløre sin stemme, hvis det da ellers skulle have interesse for nogen.

Man kunne frygte at når man bruger en enhed som Hauppauge HD PVR Rocket med HDMI-pass through at der vil være forsinkelse på billede eller lyd, men det var ikke noget vi mærkede noget til og man kan altså under optagelsen spille helt uforstyrret af denne grund.

Hauppauge HD PVR Rocket er ganske simpelt og effektivt at anvende, men den har en ikke så lille hage og det er at Hauppauge HD PVR Rocket udelukkende kan optage ikke-HDCP beskyttet materiale. Det giver naturligvis god mening at man ikke kan optage noget beskyttet materiale, men enkelte enheder udsender al signal via HDCP og det var derfor ikke muligt at anvende Hauppauge HD PVR Rocket med vores Mac OS X 10.8, hvorimod det underligt nok på samme maskine var muligt at optage signalet via det selvsamme stik og opsætning blot ved at køre over Windows 8 boot-camp partitionen. Grundet boot-camp driver-udfordringer var det dog desværre kun muligt at køre 1680×1050 opløsning på fuld skærm og her var det ikke til at vide om det var grundet Hauppauge HD PVR Rocket eller MacBooken for udenom denne optageenhed virkede Full HD opløsningen fint. De videoer man optager på en USB-flashenhed (bemærk venligst også at Hauppauge HD PVR Rocket sagtens kan optage på en ekstern harddisk også, men denne skal have sin egen strømkilde) kan sagtens åbnes og redigeres i eksempelvis iMovie på en Mac, men der er pt. ikke noget Mac kompatibelt software så man kan optage direkte til sin Mac på samme måde som man altså kan det med Windows baserede enheder.

For at få dannet et indblik i, hvordan kvaliteten er af det materiale som Hauppauge HD PVR Rocket er i stand til at optage kan man se nærmere på denne video. Husk udelukkende at dømme enhedens præstation og ikke spillerens kunnen. Hos eReviews.dk testede vi Hauppauge HD PVR Rocket med Windows 8 og Xbox 360, hvoraf resultatet kan ses i embeddede videoer. Vi kunne altså ikke få den til at virke med Mac eller PlayStation 4.

Video optaget med Hauppauge HD PVR Rocket

Nedenfor findes en række forskellige optagelser fra PC og Xbox 360, optaget med Hauppauge HD PVR Rocket.

[youtube id=”7cmYpCwbRNE” width=”600″ height=”350″]

[youtube id=”81JFoSVa51Q” width=”600″ height=”350″]

[youtube id=”c1W1DhTwOWU” width=”600″ height=”350″]

Konklusion

Trods et lidt old-school design er der ikke meget at sætte en finger på ved Hauppauge HD PVR Rocket, som udemærker ved sin kompakte størrelse og simple opsætning og brug. Det er brand ærgerligt at man ikke kan optage på HDCP-beskyttede enheder, men hvis dette ej er noget man skal bruge, så er Hauppauge HD PVR Rocket bestemt et kig værd. Trods at de nye konsoller har deres egne indbyggede streaming-egenskaber, så lader disse dig ikke optage og gemme videoer på samme måde som Hauppauge HD PVR Rocket, som altså kan have mange timers gaming på få GB og det er ganske enkelt at tømme et USB-flashdrev for at forny pladsen når man spiller i lang tid ad gangen. Hauppauge HD PVR Rocket er dermed anbefalelsesværdig, men det er dog en lidt høj pris når man tager i betragtning at de nye konsoller selv kan streame og at enheden ikke er HDCP-kompatibel. Bemærk dog at den har sine små mangler og designet er bestemt ikke noget der vil pynte ved siden af eksempelvis en Razer Blade eller ASUS Rog.

[checklist]

  • Praktisk design
  • Lille
  • Nem opsætning
  • 1080p

[/checklist]
[badlist]

  • Old school design
  • Kan ikke optage HDCP
  • Kun 30 fps

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1199,-

Find forhandler og den bedste pris på Hauppauge HD PVR Rocket

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Nu kan du have din gaming optager med i lommen for Hauppauge har netop lanceret deres seneste videooptager, der trods en kompakt størrelse optager både Full HD video med lyd og kommentatorspor. Som noget nyt kan den optage direkte på et USB-stik og vi...Anmeldelse: Hauppauge HD PVR Rocket