Symantec lancerer i dag en ny version af Norton Online Backup (NOBU). Norton Online Backup 2.0 understøtter både Windows og Mac på op til 5 computere. Den nye NOBU 2.0 giver brugeren mulighed for at dele dokumenter på en enkelt måde, ligesom man kan overføre filer mellem forskellige computere og downloade ens sikkerhedskopier, uanset hvor de befinder dig. NOBU 2.0 gemmer også tidligere versioner af backup filer i op til 90 dage og er tilgængelig på 24 forskellige sprog.
Den nye Norton Online Backup gør det nemt at dele store filer med venner og kollegaer, ligesom at det også bliver let at overføre foto- og musikfiler mellem computere. Via en webbrowser kan brugerne lave links til de filer, de vil dele og sende dem i en e-mail. En forbedret funktionalitet for datamigrering er især hjælpsomt, når man har købt ny computer, da man kan lave backups af filerne og overføre dem mellem hjemmets computere. Filer kan også overføres på længere afstande mellem computere, som tilhører samme Norton Online Backup-konto.
– Vi håndterer og opbevarer mere og mere information digitalt, og en sikker backup er et must for at kunne beskytte uundværlig information som fotografier, video og musik, siger Henrik Viby salgschef for Symantecs consumer-produkter. Vi mener, at backup er en af nøglefunktionerne i den digitaliserede tidsalder, og vi tror, at backup kommer til at få et stort gennembrud hos forbrugere i 2010.
Nye funktioner i Norton Online Backup version 2.0
- Funktionel platform for Windows og Mac computere, som understøtter Microsoft XP, Vista, Windows 7 og Mac OS X (inklusiv Mac OS X 10.6 Snow Leopard)
- Brugere kan sende links via e-mail til backup-sættet, så de nemt kan dele dem med venner og familie.
- 90-dages filversionering genner gamle versioner af de filer, du har lavet backup af, så du nemt kan administrere og gendanne ældre filer, hvis du får brug for det.
- Avanceret søgefunktion gør det muligt at søge på navn, dato, størrelse og filtype i dit backup-sæt.
- Funktionen Open file backup sørger for at den seneste version af filen gemmes, også selv om den er åben (vigtigt for fx e-mails)
- Filrensning og storage management gør det lettere at slette sikkerhedskopierede filer for at skabe mere plads.
- Nye funktioner inkluderer forbedret datamigrering, automatisk startup, brugerindstillinger og en mere intuitiv brugergrænseflade.
Pris og tilgængelighed
Norton Online Backup 2.0 findes nu hos udvalgte forhandlere og på Symantecs onlineshop www.symantecstore.com. I løbet af de kommende uger vil kunder, der allerede har Norton Online Backup, automatisk blive opdateret til den nyeste version.
Vejledende udsalgspris for Norton Online Backup er 299 DKK per år og inkluderer 25GB onlinelagerplads på op til fem computere. Yderlig storage kan tilkøbes.
Kilde: Symantec