fredag, november 22, 2024
ForsideNyhederI dag lander Windows 8.1

I dag lander Windows 8.1

image004Pressemeddelse

Windows 8-oplevelsen bliver i dag endnu stærkere med opdateringen Windows 8.1, og brugerne kan især se frem til en mere personlig pc-oplevelse samt flere og bedre apps og services direkte fra startskærmen.

Windows 8.1 er nu tilgængelig for Windows 8-brugere verden over og rulles ud som en gratis opdatering i Windows Store. Windows 8.1 byder på masser af nye features, der hjælper brugerne til i endnu højre grad at skabe oplevelser, der passer ind i deres hverdag på jobbet, derhjemme eller på farten. Windows 8.1 bliver desuden tilgængelig på alle nye Windows-enheder og som separat software hos forhandlere fra d. 18. oktober.

Windows 8.1 er en videreudvikling af Windows 8-visionen om at skabe en personlig pc-oplevelse og viser samtidig Microsofts udvikling og lydhørhed over for markedet.

”Med Windows 8.1 bygger vi videre på visionen for Windows 8, der især handler om at levere et komplet styresystem og intuitiv brugerflade, som er brugervenlig på tværs de mange nye og innovative enheder, der findes på markedet i dag – hvad enten man søger mobiliteten fra tablets og hybride enheder, eller om man søger produktiviteten fra en laptop eller en All-in-One-pc”, fortæller Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Microsoft Danmark.

”Vores brugere vil også opleve, at vi har taget alt det bedste fra Windows 8 og gjort det endnu bedre og mere intuitivt – og så har vi integreret brugernes feedback. Man vil f.eks. opleve at startknappen er kommet tilbage, SkyDrive er dybere integreret, de præinstallerede apps har fået nye, forbedrede funktioner og så er den nye søgefunktion en helt unik oplevelse”.

Samtidig med udrulningen af Windows 8.1 kan brugerne også se frem til, at endnu flere af de nye enheder på markedet er touch-baserede og optimeret på ydeevne, batterilevetid og design på tværs af alle prisklasser.

Skræddersy din Windows-oplevelse

Windows 8.1 rummer nye muligheder for individuel tilpasning og en række forbedrede funktioner. Her er et par af nyhederne:

  • Bedre mulighed for individuel tilpasning med en forbedret startskærm, der kan skræddersys til den enkelte brugers behov ved hjælp af flere forskellige størrelser af Live Tiles, og nye designs og baggrundsfarver. På den måde får alle Windows-enheder deres helt eget unikke og personlige udtryk. Derudover kan brugerne selv vælge, hvordan de vil starte deres Windows-oplevelse: på startskærmen eller direkte på det klassiske Windows-skrivebord – mens brugernes Windows-enheder forbliver synkroniseret med deres Microsoft-konto.
  • Nem navigation med relanceringen af den velkendte startknap, som for mange brugere er en ikonisk del af Windows-oplevelsen. En opdateret app-visning giver brugerne mulighed for at se alle deres apps på én gang med nem adgang, nye klik og ledetråde, mens den nye Hjælp & Tips-app hjælper brugeren at blive fortrolig med Windows 8.1 hurtigt og effektivt.
  • Forbedret søgefunktion med den nye Bing Smart-søgning, som giver mulighed for at søge på tværs af både enheder og internettet i én smuk og overskuelig visning, der er bygget til touch. Bing Smart finder det, du søger, med blot en enkelt søgning direkte fra startskærmen, uanset om det er et dokument på pc’en, et fotoalbum på SkyDrive, favorit-app’en, en sang fra Xbox Music eller en hjemmeside.
  • Med et bredt udvalg af apps og services fra startskærmen giver Windows 8.1 den komplette ud-af-boksen-oplevelse. Brugerne får nemt og hurtigt adgang til alle deres foretrukne Windows-funktioner, hvad end det er videochat med vennerne på Skype, håndtering af mails i Mail-app’en, film- og tv-visning på Xbox Video, udforskning af nye opskrifter med Bing Food & Drink app’en eller streaming af gratis musik med Xbox Music. Windows 8.1 kommer også med det nye, hurtige Internet Explorer (IE11) – der er særligt optimeret til touch-enheder. IE11 har desuden fået et hastigheds-boost og synkroniseret browserhistorik, favoritter og indstillinger på tværs af alle Windows 8.1-enheder. Samtidig understøtter Windows 8.1 3D-print med plug-and-play-support til 3D-printere, og gør det dermed muligt for apps at printe 3D-jobs og forstå 3D-filformater.
  • Bedre til multi-tasking og øget produktivitet med mulighed for at bruge og se op til fire apps på samme tid, fleksible visninger af hver enkelt app på skærmen, mulighed for at apps kan starte andre apps, og forbedret multi-visning, der gør det muligt for brugerne at se skrivebordet eller app’ene fra Windows Store.
  • Indbygget lagring i skyen med SkyDrive gør det nemmere end nogensinde at arbejde hvor som helst og samtidig vide, at alle ens filer er tilgængelige – på tværs af enheder og placeringer. Med SkyDrive Smart Files kan brugerne oprette, redigere, gemme og dele filer hvor som helst og når som helst, uanset hvilken enhed de benytter sig af.
  • En smuk, redesignet Windows Store forbedrer måden, apps vises på, og gør det nemmere for brugerne at finde de apps, de leder efter. Et nyt layout og nye kategorier gør det nemmere at være opdateret på de nyeste apps, der er værd at udforske. Personlige anbefalinger gennem Bings avancerede anbefalings- og relevanssystem hjælper brugeren til at finde nye favoritter. Og med Windows 8.1 opdateres apps automatisk, så brugerne altid har de seneste versioner af apps som f.eks. Fresh Paint, der nu inkluderer vandfarver, et nyt grafisk pensel-sæt og en moderne brugerflade til nye male- og tegnekreationer. Nye og opdaterede apps som Evernote, Facebook, Hulu Plus, Netflix, Adobe Photoshop Express, eBay og Nook bliver løbende leveret til Windows Store.

Del gerne dine oplevelser med Windows 8.1 i kommentarfeltet nedenfor – er det hot eller not?

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer