fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Trust Tytan Stage 2.1

Anmeldelse: Trust Tytan Stage 2.1

trust-tytan-stage-03

Tilbehørsproducenten Trust er igen klar med en række nye produkter, deriblandt Trust Tytan Stage 2.1 som en af de mere interessante. Det ligner måske et traditionelt 2.1 højttalersæt, med et er også udstyret med bluetooth og er derfor også oplagt til brug sammen med smartphones, tablets og deslige, vi har kigget og ikke mindst lyttet, til  Trust Tytan Stage 2.1.

Hvad er der i kassen?

Jeg blev noget overrasket da  Trust Tytan Stage 2.1 ankom, for kassen var kæmpe stor! Jeg havde kun set  Trust Tytan Stage 2.1 på billeder og havde en forventning om et sæt af helt gængse dimensioner, men det var mere end det! I følge Trust’s website kan der også kun være 16 sæt på én EURO palle – det siger lidt om størrelsen…

I den ellers nydelige emballage, finder man  Trust følgende;

  • Tytan Stage 2.1, der består af en subwoofer og 2 satelithøjttalere
  • 3,5mm minijack kabel, 2,5 meter til brug med PC/TV
  • 3,5mm minijack jack -> RCA adapter, 10 cm for brug med spillekonsoller
  • 3,5mm minijack kabel, 30 cm til brug med tablets , smartphones ol.
  • Brugermanual

trust-tytan-stage-02

Opsætning

Den fysiske opsætning tager kun få minutter, de 2 sateliter skal tilsluttes subwooferen og denne skal tilsluttes strøm, herefter skal sættes faktisk bare tilsluttes en lydkilde, enten via kabel eller via bluetooth.

Tilslutning med kabel er ret enkelt, men bluetooth voldte mig lidt problemer, da vejledningen var noget forvirrende for mig i hvert fald og det lykkedes først efter en del forsøg at få “hul igennem”. Jeg kunne simpelthen ikke få skiftet kilde på  Trust Tytan Stage 2.1, således at bluetooth blev aktiveret og kunne søges/parres via min smartphone. Man skal først tænde for  Trust Tytan Stage 2.1, herefter trykke på MUTE knappen og dernæst skifte kilde ved at trykke på MODE – ikke just den mest indlysende fremgangsmåde – her er plads til forbedring! Når først man er klar over hvordan det virker, er det dog naturligvis ganske hurtigt og nemt at skabe forbindelse via bluetooth.

trust-tytan-stage-01

Design og lyd

Som nævnt indledningsvis, så er  Trust Tytan Stage 2.1 et ret stort sæt 2.1 højttalere der fylder godt i landskabet – højttalerne er nogle ordentlige krabater i trækabinet med “læder-look” udenpå, fronten er i mat plast med sort gitter foran enhederne, mens kanten er blank sort. De ser ganske nydelige ud, men vejer ikke specielt meget og virker en smule klejne når man tager dem i hænderne.

På den højre højttaler er selve kontrolpanelet placeret på siden, her styres volume, bass og treble og der kan tilsluttes minijack og eventielt hovedtelefoner, ligesom det er her man skifter kilde og/eller parrer med nye bluetooth enheder.

Subwooferen er også en ordentlig moppe-dreng med en højttaler-enhed der peger skråt op ad – beskyttet af et kraftigt gitter. Selve subwooferen er også lavet i træ og i “læder-look” som de 2 højttalere. Tilslutningerne er placeret i siden og jeg forstår simpelthen ikke hvorfor ikke Trust har placeret disse bagpå, da man jo som oftest ville placerer subwooferen på gulvet, ind mod væggen. Havde stik/tilslutninger været placeret bagpå, var de skjult – nu er de synlig uanset hvordan man placerer sættet.

Efter mine “opstartsproblemer”, nævnt tidligere, fik jeg hul igennem til Trust Tytan Stage 2.1 via min smartphone og måtte desværre  ret hurtigt konstatere en svag summen i højttalerne når der ikke blev afspillet lyd. Dette er der som sådan ikke noget udsædvanligt ved, det er tilfældet ved en del højttalere, men ikke destomindre er det lidt et minus i min optik. Derudover viste det sig ret hurtigt at Trust Tytan Stage 2.1 ikke er ret godt skærmet mod elektronisk støj fra ex. mobiltelefoner og det ser jeg som et ret stort problem når det netop er lavet til brug sammen med bl.a. smartphones – min Samsun Galaxy Note 2 gik i Trust Tytan Stage 2.1 og man kunne i tide og utide hører den velkendte “nu kommer der snart en SMS” lyd… Det er simpelthen ikke godt nok! Heldigvis var det kun et problem når telefonen kom helt tæt på Trust Tytan Stage 2.1, men når man tager i betragtning at det er lavet til brug ved et skrivebord sammen med en PC eller i stuen sammen med en smartphone, bliver det hurtigt problematisk, eller i hvert fald en smule træls, som vi siger i Jylland, at det ikke er skærmet bedre mod forstyrrelser fra mobiltelefoner som man jo som oftest har indenfor rækkevidde.

Når det så er sagt, så overraskede Trust Tytan Stage 2.1 enormt positivt på lydsiden – det lidt underspillede udseende havde gjort at mine forventninger var på et rimelig niveau og de blev opfyldt til fulde. Lyden er rimelig klar og de forholdsvis store højttalere gør et godt arbejde med at leverer et pænt lydbillede, men mest imponerende er trykket fra subwooferen – der er virkelig knald på og er man til musik med masser af bund, så vil man elske Trust Tytan Stage 2.1 – mens naboerne formentlig vil være en smule trætte af dig… Den gode og detaljerede lyd, gælder uanset hvilken genre man lytter til – men der er ingen tvivl om at Trust Tytan Stage 2.1 bedst kan lide musik med masser af bass, for det er her det for lov at vise hvad det kan.

Konklusion

Trust Tytan Stage 2.1 er et produkt med et par udfordringer, men samtidig også en række fordele. Den største udfordring som jeg ser det, er den manglende, eller i hvert fald ringe, skærmning mod forstyrrelser fra mobiltelefoner – det burde kunne gøres bedre, særlig til den pris. Derudover er en lidt besværlig/ulogisk opsætning og en svag susen fra højttalerne når der ikke afspilles lyd, med til at trække karakteren ned.

Alt dette er dog næsten glemt når man får lov at fyre op under Trust Tytan Stage 2.1 for selv “trådløs lyd”, afspillet via bluetooth fra din smartphone, lyder ganske glimrende og der er seriøst smæk på bassen – væsenligt mere end jeg havde forventet til en små 1200,- At man derudover man bruge det til flere enheder, inkl. bluetooth er også med til at trække karakteren op.

 

[checklist]

  • Kan bruges til både PC, TV og Bluetooth enheder
  • Velspillende
  • Kraftig bass

[/checklist]
[badlist]

  • Dårlig skærmet mod elektronisk støj fra mobiltlefoner
  • Svag susen i højttalerne når der ikke afspilles lyd
  • Stik/kabler placeret i siden af subwooferen, hvorfor ikke bagpå?

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 1179,-
Find forhandler og den bedste pris på Trust Tytan Stage 2.1

REVIEW OVERVIEW

Funktionlitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Tilbehørsproducenten Trust er igen klar med en række nye produkter, deriblandt Trust Tytan Stage 2.1 som en af de mere interessante. Det ligner måske et traditionelt 2.1 højttalersæt, med et er også udstyret med bluetooth og er derfor også oplagt til brug sammen med smartphones,...Anmeldelse: Trust Tytan Stage 2.1