søndag, november 24, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Supertooth Disco 2 bluetooth højttaler

Anmeldelse: Supertooth Disco 2 bluetooth højttaler

Der findes enormt mange bluetooth højttalere på markedet, og mange af dem har et lidt kedelig design, og/eller en begrænset lydkvalitet. Jeg har testet Supertooth Disco 2 højttaleren, og den skiller sig ud på både design og lydkvalitet! Den findes i 6 flotte farver.

face1-4

Hvad er der i kassen?

Udover selve Disco 2 højttaleren, så finder vi

  • Oplader til stikkontakten
  • Audiokabel med mini-jack i begge ender
  • Stofpose til at transportere højttaleren i.
  • Brugervejledning

Design

DiscoFront

Supertooth Disco 2 er en dejlig afveksling fra de “sædvanlige” firkantede aflange højttalere man ellers ser på markedet. Den er høj (18 cm) og slank, og vejer ikke meget. Det meste af højttaleren er domineret af luftig stofbeklædning, som man kender det fra stuehøjttalerne. Bunden har et lag skridsikkert gummi, så højttaleren bliver hvor den skal, selv når man spiller højt.

DiscoSide

Det slanke design kan især ses fra siden. Her kan vi også se at betjeningen af Supertooth Disco 2 forgår på toppen af højttaleren.

DiscoKnapper

Her finder vi powerknappen, play/pause, volumen op/ned og spring frem og tilbage i musikken. Knapperne reagerer hurtigt, og har et fornuftigt klik så man ikke er tvivl om man har aktiveret dem. Alle knapperne er baggrundsbelyste, en lækker detalje der gør den nemmere at bruge. Og play/pause knappen bruges også til at indikere når højttaleren skal oplades, så blinker den nemlig rødt.

DiscoStik

I bunden finder vi stikket til opladeren, og mini-jack indgang hvis man vil høre musik fra enheder uden bluetooth. Det er også her vi finder en lysdiode der lyser rødt under opladning, og grøn når batteriet er helt opladet.

 

Funktionalitet

Supertooth Disco 2 benytter den nyeste bluetooth protokol (4.0), som sikrer lyd i høj kvalitet. Jeg har testet den med en iPhone 5 og en iPad, og på begge enheder var det nemt og hurtigt at få lavet en bluetooth forbindelse, og lyden var klar og uden støj.  Rækkevidden er god, jeg kunne gå 6-7 meter væk, og musikken spillede stadig fint og uden støj. Knapperne øverst på Disco 2 virker perfekt til at skifte mellem numre, og justere volumen. Lyden i Disco 2 er god, rigtig god! Den spiller klart og kan spille rigtigt højt. Den mangler en smule i bassen, men hvis man placerer den tæt på en væg, eller endnu bedre, tæt på et hjørne så kommer bassen frem. På den måde kan man faktisk vælge hvordan man vil have lyden til at være, ved at forsøge sig med forskellige placeringer. Sang og stemmer lyder godt, og den har en “luftig” lyd der er behagelig at lytte til i langt tid, og det skyldes helt sikkert at den er noget større end andre bluetooth højttalere i prisklassen. Og ved fuld lydstyrke så kan den sagtens spille en stue op. Specifikationerne lover 10 timers spilletid ved medium lydstyrke, og 3-4 timer ved højeste lydstyrke. Og jeg har ikke nogen grund til at tvivle på de tider, jeg opladede den da jeg startede min test, og den har spillet i en del timer, uden at jeg har haft brug for at oplade den igen.

 

Konklusion

Supertooth Disco 2 er en bluetooth højttaler i flot design, der har en fornuftig batteritid og god lyd. Dog kan den ikke lades op via USB, så man skal huske sin oplader. Og da den trods alt har en beskeden størrelse, så får man ikke meget stereo effekt ud af den. Men alt i alt, så er Supertooth Disco 2 en bluetooth højttaler der stikker ud fra konkurrenterne i prisklassen, og som faktisk lyder ret godt!

[checklist]

  • Design
  • Lydkvaliteten
  • Batteritiden

[/checklist]
[badlist]

  • Ingen USB opladning

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 799,-

Fås bl.a. hos ComputerCity.dk

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Der findes enormt mange bluetooth højttalere på markedet, og mange af dem har et lidt kedelig design, og/eller en begrænset lydkvalitet. Jeg har testet Supertooth Disco 2 højttaleren, og den skiller sig ud på både design og lydkvalitet! Den findes i 6 flotte farver. Hvad...Anmeldelse: Supertooth Disco 2 bluetooth højttaler