lørdag, november 23, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Smagen af Rust og Ben (DVD)

Anmeldelse: Smagen af Rust og Ben (DVD)

movie_files_2295

Mesterinstruktøren Jacques Audiard melder sig på banen med et sandt udpenslet drama om kærligheden og de elementer – både grusomme og betagende – der omgiver og influerer den. Ligesom den nyligt anmeldte Tyrannosaur skildres livet og omstændigheder rystende ærligt, nogen gange på sådan en vis, at man føler sig ramt dybest inde og man kan mærke det er helt derind filmen vil. Som tilskuer skal man forberede sig på at møde den direkte filmfortælling, nærmest grænsende til det obskure i sit eksplicitte udtryk. Men det er netop her Smagen Af Rust og Ben er bedst: når den ærligt fortæller sin historie, uden at lægge fingre i mellem, men også uden at være for chokerende for effektens skyld alene.

Ali bliver alene med sin søn, da moderen og ekskonen ryger i fængsel. Sønnen og Ali har ikke rigtig noget forhold og det er da også modvilligt at han tager imod forældrerollen og flytter ind hos sin søster. Det helt centrale forhold opstår dog, da Ali møder Stephanie igennem hans nye arbejde som dørmand på et diskotek og de to opbygger hurtigt en form for venskab. Da Stephanie kommer ud for en rædsom, arbejdsrelateret ulykke (både arbejdet og ulykken bør opleves med egne øjne) ændrer Stephanie sig som person. Hun forsvinder ind i sig selv, hendes selvsikkerhed er forsvundet og kun Ali kan rummes, da han er en simpel og afstumpet personlighed i større eller mindre grad, som bl.a. bokser og dyrker smerten og blodsmagen som et del af sit liv. Ali lever meget igennem sine instinkter og det bliver Stephanies redning fra afgrunden. Først igennem afløb for en tiltagende seksuel lyst men senere også som et stadigt tiltagende følelsesmæssigt og intimt holdepunkt, hvor Stephanie samtidig forsøger at finde frem tid om Alis dyriske instinkter kan tæmmes i sådan en grad, at de kan indlede et forhold eller om han for altid vil være som et dyr.

Kontrasterne og konflikterne i deres forhold er mange, man opvejes af dets intimitet og direkte facon.

Udover at selve historien er aldeles gribende er selve scenernes dramatiske opbygning medrivende i sådan en grad, at de forskanser sig dybt i hukommelsen. Man føler smerten, især Stephanies, da hun efter ulykken pludselig – ifølge hende selv – har mistet hendes seksuelle udstråling, smukke udseende, stærke personlighed. Alle idealer hun har stræbet efter hele sit liv. Det skal naturligvis også nævnes, at præstationerne fra begge hovedrolleindehavere, Marion Cotillard og Mathias Schoenaerts, bærer meget af filmens imponerende indrykt. Mathias giver den egentlig ret simple Ali dybde og vedkommenhed, mens Cotillard levere en pragtpræstation som den sårbare Stephanie.

Ekstramateriale

Der er ingen ekstramateriale på DVD-udgivelsen

Konklusion

Priserne og roserne har haglet ned over Smagen Af Rust og Ben – og det forstår man. En pragtfuld film, der med sin barske realisme og underspillede romantiske intimitet formår at bringe tilskueren ud på den anden side med en god fornemmelse.

Pris og tilgængelighed

Smagen af Rust og Ben udkom på DVD d. 01-08-2013.

Find forhandler og den bedste pris på Smagen af Rust og Ben

Smagen af Rust og Ben trailer

[youtube id=”Jg7skcyYolU” width=”600″ height=”350″]

Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer