mandag, november 25, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Targus SafePORT Heavy Duty Protection

Anmeldelse: Targus SafePORT Heavy Duty Protection

THD046EU-50_EXPLODED_2--1743924991

Der findes rigtig smarte covers og løsninger til beskyttelse af iPad Mini, men dette produkt fra Targus formår alligevel at stikke lidt ud fra mængden. SafePORT Heavy Duty Protection giver nemlig 360 graders beskyttelse mod ridser og skrammer og endda også beskyttelse mod stød og tab – uden at iPad Mini’en bliver enormt klodset.

Design og funktionalitet

Efterhånden som iPad’en er blevet et arbejdsredskab for rigtig mange mennesker, er der opstået et ret stort marked for “ekstrem” beskyttelse, altså både til skoler der vil beskytte en stor investering, men også til tømren der skal have den liggende i bilen, den kørende sælger der har den med rundt til kunderne og måske landmanden der styrer nogle anlæg via en app, fælles for dem alle er at et almindeligt cover ikke giver den beskyttelse man egentlig har brug for, og man godt ønsker at gå lidt på kompromis med både størrelse og design, da man benytter iPad’en fordi den kan noget der er smart og ikke fordi den ser smart ud.

Targus er naturligvis også hoppet med på bølgen, dog ikke “alene” da coveret rent faktisk er designet og udviklet af Trident, som Targus har indgået et samarbejde med. Det giver et eller andet sted rigtig god mening, da Trident allerede har produkter klar, der er gennemtestet, og Targus har kunderne der efterspørger disse covers.

SafePORT sortimentet består pt. af 2 produkter, der fås til både iPad 2/3/4 og iPad Mini, en udgave kaldet “Everyday protection” og så “Heavy Duty Protection” som er udgaven vi her kigger på.

THD046EU-50_SIDE_2--103257407

Targus SafePORT Heavy Duty Protection overholder den militære standfard US MIL-STD-810F der bl.a. består af en række krav til hvad enheden skal kunne holde til. Du kan læse mere omkring US MIL-STD-810 på Wikipedia, men kort fortalt er der tale om at det skal kunne tåle stød, slag, støv og lign.

Selve coveret fås pt. kun i sort og består af 3 dele. Første del er et silikone-cover som smyger sig om iPad Mini’en, dette lag giver beskyttelse mod stød og lign., næste del er et bagcover i hård, robust plast. Denne del giver beskyttelse mod slag og lign. og yder naturligvis en kraftigere beskyttelse end det indvendige silikone cover. Stik, kamera ol., holdes naturligvis stadig fri og i siderne er silikone-coveret frit for at give et godt greb omkring enheden. I midten er et hul der kan bruges til Trident’s “mounting” system hvor der bl.a. fås holdere til cyklen, standere ol. – se hele udvalget på Trident.com. Den sidste del er en plast-skal der dækker forsiden og skærmen – med en indbygget skærmfilm således at skærmen ikke er blottet som på rigtig mange andre covers. Denne selv klikkes sammen med bagsiden og når det først er sat sammen, får man det ikke lige fra hinanden på 0,5 – det er med andre ord ikke et cover man gider rende og tage af og på hele tiden.

Når iPad Mini’en er monteret i Targus SafePORT Heavy Duty Protection er den enormt godt beskyttet, både mod små stød, direkte slag og naturligvis ridser og skrammer,derudover er alle åbninger lukket med små silikone/gummi-propper således at der ikke kommer skidt i stikkene. Selovm Targus SafePORT Heavy Duty Protection måske ikke er den mest elegante løsning, så er det så afgjort en af de mest elegante når man også kigger på hvor godt det beskytter – her er hele enheden beskyttet, i ét produkt og endda ganske godt beskytte.

Se vores unboxing og hands-on video af og med Targus SafePORT Heavy Duty Protection nedenfor.

[youtube id=”tFeKqehqWP4″ width=”600″ height=”350″]

Konklusion

Targus SafePORT Heavy Duty Protection appellerer måske ikke til “Hr og Fru Danmark”, men derimod til dem der ønsker et cover der yder beskyttelse ud over det sædvanlige, både hvad angår stød, støv og snavs i al almindelighed. Coveret er derfor velegnet til ex. håndværkere, sælgere på farten, børn/skoler ol., hvor iPad’en måske er særlig udsat og man derfor er nødsaget til at beskytte den ekstra godt. Selvom løsningen her ikke er videre elegant, er det stadig et cover der er pænt og nydeligt og rimelig diskret – alt taget i betragtning.

Monteringen er rimelig enkel, ligesom man her får et “alt i et” produkt, hvorfor der ikke er behov for at købe skærmfilm ved siden af eller lign., Targus SafePORT Heavy Duty Protection giver 100% beskyttelse fra start!

THD046EU-50-1798956801

Pris og tilgængelighed

Set til 399,-
Find forhandler og den bedste pris på Targus SafePORT for iPad Mini

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer

Der findes rigtig smarte covers og løsninger til beskyttelse af iPad Mini, men dette produkt fra Targus formår alligevel at stikke lidt ud fra mængden. SafePORT Heavy Duty Protection giver nemlig 360 graders beskyttelse mod ridser og skrammer og endda også beskyttelse mod stød og tab...Anmeldelse: Targus SafePORT Heavy Duty Protection