Hold da op! Det var nogenlunde den følelse man sad med efter at have set Django Unchained. En hæsblæsende film med nærmest geniale dialoger og fornøjelig action. Quentin Tarentino har gjort det igen. Og det må man sige man har – måske lidt for meget igen. Django har rigtig mange paralleller til Tarantinos egen Inglorious Bastards og man fornemmer, at han måske har stolet for meget på sin faste opskrift for succesfilm til virkelig at tage en chance denne gang. Når det er sagt føler man sig virkelig godt underholdt i de to timer man er i Djangos selskab. Vi følger kort fortalt titelkarakteren Django, der bliver reddet fra livet som slave af tandlægen/dusørjægeren King Schultz. Efter Django har udført noget arbejde for Schulz bliver de to enige om, at redde Djangos kæreste fra den onde slaveejer Calvin Candie. Så langt så godt. Men plottet er egentlig ikke filmens hovedformål – det er at Tarentino endnu engang kan skrue en film sammen på den måde som kun han kan gøre det. De geniale dialoger, de formidable valg af skuespillere, referencerne til filmhistoriske elementer, klipningen og et helt igennem fantastisk soundtrack er alle elementer som Tarentino mestrer og det bringer Django op i top blandt de bedste film i 2012. Jamie Foxx er blændende som hovedrolle indehaver og hans kølighed og sammenbidte facon er lige i øjet. Samtidig er det at bruge Samuel L. Jackson som overslave på bomuldsfarmen lige i øjet og han bidrager med mange humoristiske indfald. Dog er de to ægte sværvægtere i filmen Christopher Waltz og Leonardo DeCaprio, der begge kæmper en hård kamp om at overstråle hinanden i den bedste skuespilspræstation. Waltz spiller lidt den samme rolle som i Inglorious Bastards, dog på heltesiden, med knivskarpe dialoger man sagtens kan tåle at få indtalt på lydbånd. DeCaprio spiller sit hidtil bedste som den ondskabsfulde plantageejer Candie og man chokeres den dag i dag over, hvorfor den mand aldrig har fundet en Oscar. Django er aldeles fremragende underholdning og godt filmhåndværk, men den bliver en smule træg i passager hvor netop de formidable karakterer ikke længere er til stede – navnligt slutningen. Historien er nemlig ikke så forbandet indholdsrig, hvis man fjerner alt kræsen udenom og det er måske Django: Unchained største og eneste problem.

Ekstramateriale

Her er fyldt med en masse lækkerier både for Tarentino og western-fans. Helt klart godkendt!

Konklusion

Django er en fremragende film og helt igennem top-underholdning, men er dog ikke Tarentinos allerbedste. Den skal ikke desto mindre ses, alene for skuespillernes og dialogernes skyld. Det er ganske enkelt et must!

Pris og tilgængelighed

Udkom på DVD og Blu-ray d. 23/05-13.

Find forhandler og den bedste pris på Django Unchained 

Trailer

[youtube id=”s8CZKbDzP1E” width=”600″ height=”350″]