søndag, december 22, 2024
ForsideArtikler5 simple råd til at beskytte din smartphone

5 simple råd til at beskytte din smartphone

Vi bruger vores smartphones mere og mere som computere. Det gør os sårbare, for de er ofte åbne og helt uden beskyttelse. Sikkerhedsvirksomheden BullGuard giver tips og gode råd til den almindelige smartphone-bruger

Det er i den seneste tid blevet påvist, at sikkerheden på smartphones er nærmest ikke-eksisterende. Adskillige internationale rapporter har længe påvist at sikkerheden på smartphones halter. En brugerundersøgelse udført af BullGuard i maj 2011 viste også, at kun 8 % har installeret sikkerhedssoftware på deres telefon. I forlængelse af det har BullGuard udarbejdet 5 gode råd til den almindelige mobilbruger.

5 gode råd:
1)     Beskyt adgangen til din telefon med passwords og pinkoder. Mange benytter ikkePIN-koder og passwords til deres mobiltelefoner, da de finder det besværligt og tidskrævende. I virkeligheden gør man sig selv en bjørnetjeneste, for det er den letteste og hurtigste måde at øge sikkerheden væsentligt.
2)     Få et sikkerhedsprogram. Der findes ikke mange sikkerhedsprogrammer til smartphones, men det er vigtigt at have software, der beskytter telefonen, hvis man benytter telefonen til noget som involverer personlige oplysninger.
3)     Tænk dig om, når du downloader apps. Først og fremmest bør man tænke sig om, inden man downloader applikationer. Hvem er afsenderen, hvilke rettigheder og handlinger ønsker applikationen at gøre brug af? Kort sagt: Man skal bruge sin sunde fornuft.
4)     Lad være med at bruge offentlige og åbne trådløse netværk. Vær især opmærksom pånavnet på netværket, og vær sikker på, at det er sat rigtigt op. Tyve vil ofte forsøge at efterligne et almindeligt navn som TDCAben eller TeliaFree. Det lyder sikkert, men der kan let sidde en ondsindet bruger forklædt som en legitim service. Hvis du er i tvivl, så spørg hellere cafeen, hotellet eller baren,hvordan deres hotspots er sat op.
5)     Hvis du går online, når du ikke er hjemme, så lad være med at foretage dig ting som at gå i banken, indtaste passwords, online-betalinger og lignende. Selvom du bruger et trådløst netværk, som du er fortrolig med, bør du undgå aktiviteter som banktransaktioner, online betalinger, indtastning af adgangskoder og brugernavne. Der kan stadig være risiko for angreb. Man ved aldrig, hvem der kigger med på åbne netværk.

Banditterne følger med over på mobilen
Mobilsikkerhed og sikkerhed på en computer handler på mange områder om det samme: Vi skal både have et sikkerhedsprogram og  bruge sund fornuft. En tommelfingerregel i forhold til mobilsikkerhed er, at man bør være ekstra opmærksom, når man downloader applikationer fra Android Markets. Applikationerne til Googles platform bliver nemlig ikke sikkerhedsgodkendt inden de lægges ud til brugerne, sådan som iPhone og Symbian applikationer bliver det.

”Mængden af malware til computere er steget og steget. Nu ser vi det samme ske på smartphones og tablets, hvilket er ganske naturligt. Vi bruger vores mobiltelefoner til præcist det samme som laptoppen. Forskellen er bare, at vores mobiltelefon er som en bank uden lås og alarmer, hvilket gør mobilen til en yderst attraktiv platform for netbanditterne ”, siger Claus Villumsen, CTO og sikkerhedsekspert hosBullGuard. “Vi fraråder al indkøb og omgang med personlige oplysninger på smartphones, hvis man ikke har et sikkerhedsprogram. Vi skal lære at have den same sikkerhed på vores smartphone, som vi har på vores computer”.

Ifølge Juniper Global Threat Center, førende mobilsikkerhedsekspert, steg malware-forekomster i smartphones i 2010 med hele 250 %. En rapport fra SANS, fra 2010, viser at 20 % af de smartphones, som har installeret sikkerhedssoftware er inficeret, og 61 % af den malware, som ligger på telefonerne er spyware.

Spyware overvåger alle former for trafik til og fra telefonen. Overvågningen er i sig selv ikke farlig, men informationerne som spywaren indsamler, kan sælges videre og dermed kan kriminelle få adgang til brugernavne og passwords.

Et af de få sikkerhedsprogrammer der er på markedet til mobiltelefoner, er BullGuard Mobile Security 10. Det indeholder en vifte afsikkerhedsløsninger, herunder: Antivirus, Antispyware, Antitheft, Parental Control, Firewall, Spamfilter, Basic Backup, Support. Programmet kan downloades for 249,95 kroner og virker på både Android, Symbian, Windows og Blackberry-telefoner. BullGuard Mobile Security 10 har været testvinder i Alt om DATA i april og T3 har kåret sikkerhedspakken som ”Bedst til det hele” med 5 ud af 5 stjerner.

Kilde: Bullguard

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer