lørdag, december 28, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Parrot AR Drone 2.0 Power edition + Flightrecorder

Anmeldelse: Parrot AR Drone 2.0 Power edition + Flightrecorder

Parrot Ar_Drone_2_Power_Edition_red_2introducerede AR Drone 1.0 tilbage i 2010, og den blev straks et hit. Nu er den selvstyrende quatro-kopter kommet i den nyeste version, med ekstra flyvetid, to batterier, og mulighed for at koble en GPS modtager til den. Jeg har kigget på AR Drone 2.0 Power edition, og deres GPS Flight recorder.

Hvad er der i kassen

Udover AR Dronen (monteret med 4 sorte propeller), så er der:

  • Indendørs skrog
  • Udendørs skrog
  • 2 stk batterier med ekstra stor kapacitet
  • Batterioplader
  • 4 stk blå propeller
  • 4 stk orange propeller
  • 4 stk røde propeller
  • Værktøj til at skifte propeller
  • Brugervejledning
  • Klistermærker

Power-Edition-Contents

Udover AR Drone 2.0 kittet, så modtog jeg også Parrots Flight recorder GPS/Memory modul. Det blev leveret i en lille orange æske, med de klassiske orange striber som man kender det fra flyvemaskiners “sorte” boks.

page-flightrecorder3_09_2

 

Design og funktionalitet

AR Drone har stort set haft samme design siden den blev introduceret. Det er en Drone med fire propeller på hver deres kulfiberstang. Selve kroppen er lavet af et solidt, men let, skummateriale forstærket med plastik på de mest udsatte steder. Skal man flyve udendørs, så sætter man udendørs skroget på, der bliver holdt fast med magneter. Udendørs skroget dækker kun selve kroppen af Dronen. Skal man flyve indendørs, så sætter man indendørs skroget på. Det er noget mere omfattende, og dækker alle 4 propeller med en ring af skum, så de er beskyttede hvis man skulle ramme noget med dem. I næsen af AR Drone 2.0 sidder der et HD kamera, med vidvinkel optik til at optage udsigten fra Dronen under flyvningen. På undersiden sidder der et kamera i lav opløsning, som bliver brugt til at Dronen kan se om den driver med vinden når den flyver lavt, og bruger de informationer til at korrigere flyvningen. Man kan godt optage fra det, men billedkvaliteten kan ikke rigtigt bruges til noget. På undersiden finder vi også en ultralydssender, og en ultralydsmodtager. De bliver brugt til at fastslå højden til jorden præcist, når AR Dronen flyver lavt, eller har fået besked på at lande.

PE_Outdoor_RED_3748

 

Man styrer selve AR Dronen med sin mobil eller tablet. Man skal hente en applikation der hedder AR FreeFlight, og den findes til Android og iOS. Når AR Dronen får sat batteriet i, så opretter den et WiFi, som man skal forbinde til med sin mobil/tablet, og derefter starte FreeFlight applikationen.

AppForside

I FreeFlight kan man vælge hvilken måde man vil styre den, jeg valgte de klassiske “styrepinde” til hver tommelfinger. Det giver dog lidt udfordringer i starten da de jo er tegnet på skærmen, så man har ikke helt føling med hvor de er, uden at kigge ned på skærmen engang i mellem. For at lette så er det så simpelt som at stille dronen på et fladt underlag med god plads, og så trykke på Take-off knappen. Når den er i luften så lander man lige så nemt ved at trykke på Landing knappen. Under flyveturen bliver video fra Dronens kamera sendt live ned til telefonen/tablet’en. Når bliver lidt mere modig, så kan man slå en indstilling til i FreeFlight der gør at Dronen flipper rundt om sig selv i luften når man dobbelt-tapper på skærmen!

AppView

I FreeFlight kan man hele tiden se status på Wifi-forbindelsen, batteri kapacitet, højde og hastighed.

Min første tur med AR Drone 2.0 Power edition var på en vindstille dag, et sted med god plads. Jeg satte Flight recorderen til USB stikket i Dronen, og så satte jeg strøm til og startede FreeFlight på min iPad. Jeg trykkede på “Take off” knappen, og 2 sekunder efter svævede Dronen en god meter over jorden, bum-stille. God start tænkte jeg, og begyndte at manøvrere lidt rundt med den i lav højde. Jeg har fløjet en del RC fly før, og en lille smule helikopter, men det her var noget helt andet. Man kan godt mærke at AR Drone flyver “selv” og at man som pilot bare giver den besked på hvad den skal. Det betyder at den nogle gange gør noget uventet, uden at man har givet besked på det. Men det er systemet i AR Dronen der har opdaget at den enten driver, eller kompensere for et vindstød. Hvis man har fløjet meget RC fly, så kræver det lige noget tilvænning. Tilgengæld er det ret lækkert at man bare kan slippe kontrollerne og så retter Dronen selv ud, standser og holder positionen. Efter jeg fik lidt selvtillid så begyndte jeg at flyve højere. Jeg havde ikke helt holdt øje med tiden, men lige pludselig fik jeg en batteri-alarm på iPad’en, der var kun 15% strøm tilbage på AR Dronen. Jeg tænkte jeg nok hellere måtte komme ned i højde og lande. Men… efter hvad der føltes som 10 sekunder, så slukkede AR Dronen simpelthen for propellerne! Så den faldt ned fra omkring 15 meters højde. Det eneste der gik i stykker var et af de tandhjul der driver propellen. En reparation der kun kostede 25 kroner (og et par dages venten på posten). Det var ikke den bedste slutning på min første flyvetur med AR Dronen. Men så fandt jeg ud af at AR Dronen er ret nem at reparere, og at stumperne ikke er særligt dyre. På de efterfølgende ture skete det samme dog heldigvis ikke, men jeg var også meget opmærksom på at holde øje med batteri indikatoren i FreeFlight applikationen.

page-flightrecorder3_41Der er to måder at gemme videoen fra flyveturen på, den ene er at din mobil eller tablet optager den via FreeFlight applikationen. Men det kan godt give udfald i videoen, da kommunikationen mellem FreeFlight applikationen og Dronen har højeste prioritet. Så hvis man vil have den bedste kvalitet på optagelserne, så kan man sætte en almindelig USB memory stick i Dronen, og så gemmer den videoen på den. Flight recorderen har en GPS modtager, men også 4 GB hukommelse til videoer, så bruger man Flight recorderen så bliver videoerne gemt på den. Fordelen ved at benytte Flight recorderen er selvfølgelig GPS modtageren. Når den har fået fanget satellitterne, så kan man fra FreeFlight applikationen klikke på et kort, vælge en højde, og så sende AR Dronen afsted mod den valgte destination. Det virker rigtigt godt, dog skal man lige have skalaen på kortet for øje, ellers kan man nemt få sendt Dronen ud på en lang flyvetur. Når Dronen skal retur, trykker man bare på Home knappen, og den returnere til udgangspunktet. De gange jeg benytte GPSen til sende Dronen afsted, så virkede det godt, den fløj hurtigt afsted, og stod stille i luften da den nåede frem. Et tryk på Home, og så var den tilbage udgangspunktet, plus/minus et par meter, og klar til landing.

Video optaget med AR Drone 2.0 Power edition

[youtube id=”bfWPgN4YBY4″ width=”600″ height=”350″]

Fotos taget med AR Drone 2.0 Power edition

Her er et par billeder jeg fik taget med AR Dronen, fra FreeFlight applikationen. Som det kan ses, så er de i samme kvalitet som videoen, så jeg gætter på at det bare er en frame fra videoen der bliver gemt som et billede.

media_20130807_180416/picture_20130807_180734.jpg

media_20130807_180416/picture_20130807_180736.jpg

Konklusion

AR Drone 2.0 Power edition er et dyrt stykke legetøj… Men det er også et rigtigt sjovt stykke legetøj! Man lærer hurtigt at styre den, og så er det ret cool at man kan se direkte video fra højderne på sin tablet. De kraftige batterier giver en fornuftig flyvetid, og AR Dronen er forholdsvis robust hvis man skulle komme ud for et uheld. Det eneste jeg kunne ønske mig, var en bedre billedkvalitet på kameraet, evt. noget stabilisering så videoerne var lidt flottere.

[checklist]

  • Nem at styre
  • Nem at reparere (billige reservedele)
  • Live video under flyveturen

[/checklist]
[badlist]

  • Kvaliteten på kameraet
  • Ustabil batteri-indikator

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 3000,- (ex. Flight Recorder)

Find forhandler og den bedste pris på AR Drone 2.0 Power edition

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

5 KOMMENTARER

  1. Jeg har problemer med at flyve med ipad men ikke iphone,

    kender du nogen, der kan hjælpe ?

    Hilsen Steen Skadhauge

  2. Hej Steen

    Jeg har ikke selv haft problemet, jeg har både fløjet den med iPhone 5 og iPad 4 uden problemer. Hvis din iPad kun har WiFi så vil kortet ikke dukke op hvis du flyver ved hjælp af Flight Recorder, da WiFi er optaget til styringen af dronen og kortet skal downloades fra internettet. Den kan dog sagtens flyves alligevel. Jeg tror du skal kontakte Parrot med dit problem, du kan finde deres kundesupport her: http://ardrone2.parrot.com/support/

    Med venlig hilsen
    Lars Lund Olsen

  3. Hej Lars
    Min søn har købt en drone parrot 2,0 elite
    Vi kan ikke få den højre op end Ca 5 m
    Ved du evt hvad det skyldes?
    VH Ari

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Parrot introducerede AR Drone 1.0 tilbage i 2010, og den blev straks et hit. Nu er den selvstyrende quatro-kopter kommet i den nyeste version, med ekstra flyvetid, to batterier, og mulighed for at koble en GPS modtager til den. Jeg har kigget på AR...Anmeldelse: Parrot AR Drone 2.0 Power edition + Flightrecorder